Apratim Majumdar: sarod, Abhik Mukherjee: sitar & Amit Chatterjee: tabla
Klassisk nordindisk musik improviseres inden for et bestemt modalsystem (kaldet en raga), der fastlægger grundlæggende skalaer, figurer m.v. Ofte indgår der kun ét melodiinstrument i en indisk koncert, men her skal vi opleve en jugalbandi, dvs. en koncertform hvor to melodiinstrumenter indgår på lige fod og improviserer sammen.
Melodiinstrumenterne – her langhalslutterne sarod og sitar - starter i et roligt og arytmisk forløb, der gradvist vokser i intensitet og hastighed. Herigennem præsenteres lytteren for de grundlæggende toner og melodiske figurer i den valgte raga. Efter et længerevarende improviseret forløb slutter håndtrommerne - tabla - sig til melodiforløbet, hvorefter et tæt og stærkt rytmisk markeret forløb udvikles i samspil mellem de tre solister.
Tablaspilleren Amit Chatterjee har besøgt os ved en række lejligheder – herunder tre gange i selskab med sarodspilleren Apratim Majumdar: i 2013, 2015 og i 2017. Her gav de os tre umådeligt smukke, dybe og inciterende koncerter. Vi glæder os til gensynet! Sitarspilleren Abhik Mukherjee er imidlertid et nyt bekendtskab, ligesom det er første gang, vi får muligheden for at opleve en koncert med jugalbandi!
kan man bl.a. finde en række fine videooptagelser med Apratim Majumdar.
kan man se en optagelse med Abhik Mukherjee i selskab med bansurifløjtespilleren Jay Gandhi.
På dette længerevarende YouTube uddrag af en koncert i Italien med aftenens to musikere fra 2016. To koncerter er aldrig ens, men ikke desto mindre får man igennem dette link et indtryk af, hvorledes en koncert kan udfolde sig: