SØG MENU

Mission

MISSION


Huset skal agere knudepunkt for aktiviteterne i Hasserisgade 10, samt de institutioner og tiltag, der forefindes i bygningerne. Herunder skal Huset arbejde med faciliteringen af, og rammesætningen for, de kunstneriske vækstlag i Aalborg Kommune, med særlig fokus på lydkunst (rytmisk musik og lydproduktion), scenekunst (teater og performance) og billedkunst (samtidskunst, design og kunsthåndværk).

Huset skal sikre rammerne for sin vision og sit virkeområde gennem følgende rammesætning for de 3 kunstformer:

  • SCENEN - Rammer for kunstnerisk publikumsaktivitet og kulturelle oplevelser
  • STUDIET - Rammer for kunstnerisk fordybelse og udvikling
  • SALONEN - Rammer for kunstnerisk deltagelse, medskabelse og samskabelse

 

Huset skal agere som en aktiv partner for byens, kommunens og landsdelens nye kunstnere og kunstneriske vækstlag, og understøtte et aktivt partnerskab med kunstens aktører, som sikrer at kunsten i Nordjylland udvikler sig i et aktivt samspil mellem institutioner, udøvende, myndigheder og øvrige interessenter. Ligeledes skal Huset sikre og understøtte dialogen med landsdelens borgere, og herigennem sikre at kunsten der udvikles i Nordjylland afspejler, og udvikler sig i en relevant dialog med landsdelens, kommunens og byens befolkning.

Huset skal fortsat udvikle sig i sin historiske kontekst som et kulturhus med fokus på deltagelse, medborgerskab og selvudfoldelse, og derved sikre, at muligheden for at være kreativ og kunstnerisk aktiv, og indgå i samfundets demokratiske debat, er tilstede for befolkningen i Aalborg Kommune. Derudover skal det være et løbende overordnet fokus i Huset på trivselsskabende rammer og indhold og meningsgivende fællesskaber.