PARTOUTbillet
500 kr.
Kaspar Kaae er musiker og komponist fra København, som siden 2009 har udgivet fire anmelderroste albums og to EP’er under kunstnernavnet CODY. Han har også sine ben solidt plantet i orkestre som Sleep Party People og Broken Twin m.fl. Nu prøver han under eget navn, og på dansk, som det kan høres på singlen ”Jeg Begyndte At Gå”, der udkom i september 2017. Kasper Kaae beskriver det selv således: ”Jeg har haft brug for et nyt udtryk og nye virkemidler til at sætte ord og følelser på et kompliceret kapitel i mit liv, der har handlet om at rejse sig og begynde at gå. Og det har jeg kun kunne gøre på dansk.”