
Sammen med Huset i Hasserisgades arrangementsrække Songwriters Room, præsenterer Stories en unik aften med Gustaf Ljunggren og nogle af de skarpeste lokale sangskrivere.
Lokale Signhild, Charlotte-Amalie og Mads Høgsted får fornøjelsen af en fælles workshop sammen med Gustaf op til koncerten. Det er resultatet heraf - og det der opstår af sig selv på scenen - I skal glæde jer til.
Det bliver en koncertoplevelse, der fokuserer på sangskriveren og sangene, tilsidesætter produktion og arrangement, og derved giver kunstnerne mulighed for at præsentere sine sange i deres reneste og mest intime form.
De inviterede kunstnere vil dele scenen under hele koncerten, hvor de vil skiftes til at præsentere og fremføre en til to af deres sange, således koncertkonceptet vil fungere som en slags sang-stafet.
- - - - - - - - - - - - - - - -
Projektet “stories” er frivilligdrevet og non-profit.
Derfor ville det ikke kunne lade sig gøre uden støtte og opbakning fra Tuborgfondet, Dansk Musiker Forbund, Statens Kunstfond, Aalborg Kommune og Huset i Hasserisgade.