SØG MENU
CS_nielsen_foto
madsmourits_foto

Mads Mouritz + CS Nielsen

Musik
Dør åbnes kl. 20:00
Sted
3eren / Salen
ENTRE
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis
Vegetarbuffet
95 kr.

Mads Mouritz med Jacob Funch, Jakob Falgren og Jeppe Gram

Den danske ener, spillemand og sangskriver, Mads Mouritz har i anledningen af 15 året for debutalbummet "This Chaos Called Love" samlet et hold af sine nærmeste musikalske venner og vender 5. september tilbage til Huset i Hasserisgade, hvor han i start 00’erne spillede nogle af sine første koncerter som solist med band. Mouritz byder denne aften på et rocket set-up med numre fra hele bagkataloget.

Med sig har Mouritz guitaristen Jacob Funch, som har været med fra starten og spiller på alle Mouritz' 7 albumudgivelser. Funch var guitarist i det storhittende mørke indiepopband I Got You On Tape og har siden spillet fast for bl.a. Lars HUG og Hanne Boel. Bandet består desuden af Jakob Falgren bas (Trentemøller, Savage Rose, Choir Of Young Believers) og Jeppe Gram trommer (The Hopening, tidl. Vildnis).

 

Mads Mouritz har som få andre danske rockmusikere skabt sit helt eget udtryk, hvor inspirationen fra legender som Neil Young, Bill Callahan, Yo la tengo, Anne Linnet, Povl Dissing og Kim Larsen bliver til et nyt og originalt dansksproget værk, hvor der der er plads til det inderlige og skrøbelige, men hvor en uforudsigeligt, energisk og swingende folk-rock driver værket.

CS Nielsen

er sangskriver, sanger og guitarist. Igennem omfattende koncertvirke i ind- og udland og med tre kritikerroste og prisnominerede pladeudgivelser "Jericho Road" (2016), "Man of the Fall" (2012) og "Against the Dying of the Light" (2007) har han etableret sig som en markant dansk ambassadør for Americana/roots/country/folk-musikken – samt som en historiefortæller med stor poetisk og musikalsk tæft.


CS Nielsen er født på Samsø i 1977 og har igennem sit liv og musikalske virke været tiltrukket af tilværelsens og kulturens store og små fortællinger, gåder og paradokser. Dette kommer til udtryk i et engelsksproget tekstunivers som med patos og humor forener mytologien med det dybt personlige. Sangene beskæftiger sig med længsel og savn, ansvar og afmagt, tvivl, tro, håb og kærlighed, døden, livets landevej og andre eksistentielle temaer. Musikken er enkel og melodiøs. Inspirationen fra de gamle amerikanske folkemusiktraditioner resonerer i CS Nielsen og hans sange.

Live akkompagneres CS Nielsen af to erfarne musikere: Michael Lund (De efterladte, Olesen-Olesen, Ester Brohus m.fl.) på dobro, lapsteel, Omnichord mm. samt Johnny Stage (Sort Sol, Martin Hall, Maggie Björklund m.fl.) på kor, el-guitar, el-mandolin, glockenspiel, Fender VI mm.

 

www.facebook.com/CS-Nielsen

 

Husk vores studierabat - Fremvis studiekort og medbring en gæst gratis! (medmindre der bliver udsolgt).
Show your Studentscard and bring a friend for free! (except if the venue is sold out).

 

Husets Cafe tilbyder lækker Vegetarbuffet kl 17.30 - ca 19.30

Dør åbnes kl. 20:00
Sted
3eren / Salen
ENTRE
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis
Vegetarbuffet
95 kr.