
OBS: Vi er forsigtige med billetsalget i efteråret, hvis vi skulle løbe ind i nye restriktioner. Derfor sælger vi først den sidste del af billetterne 3 uger før koncerten afholdes.
De sidste billetter for denne koncert frigives d. 15. september kl 12:00
________________________
JANE & SHANE
Engelske Jane Clark (violin, vokal) og irske Shane Donnelly (vokal, guitar, bodhrán) er ikke bare gode musikere og spillemænd. De er begavede underholdere i særklasse.
De musikalske rødder er solidt forankret i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig elegant rundt i mange forskellige stilarter, og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen. De mestrer at fortælle den gode historie og deres egne kompositioner føles hurtigt som gammelkendt stof og de traditionelle sange som deres egne.
Sammen er Jane & Shane ganske enkelt mere end en duo og det er let at forestille sig, at der er flere end to personer på scenen. Og uanset om de spiller lyriske ballader eller livlige keltisk-inspirerede melodier med strejf af swing, er deres sofistikerede og symbiotiske samspil et kendetegn, som er helt særligt for dem. Altid med et glimt i øjet og et smil på læben. Og altid med publikum helt tæt på hjertet.