SØG MENU

Inner Delicates - BOEL & HEGELUND

Udstilling
Åben når Husets café er åben
Sted
Huset i Hasserisgade
2'eren / TILGANG

Fernisering 8. september kl. 16:00

 

Inner Delicates

Denne udstilling tager udgangspunkt i mødet mellem de to kunstnere Mette Boel og Sarah Kristoffersen, og den spæde og sårbare begyndelse på et nyt kunstnerisk samarbejde. Det fælles projekt bunder i begges nylige tilbagevenden til det nordjyske efter uddannelse i henholdsvis New York og London og praksis i København og Aarhus. Udstillingen er starten på en begyndende fælles praksis, der tager udgangspunkt i Nordjylland, og ønsket om at udvikle deres praksis i samarbejde med netop det sted de er født og opvokset.


Udstillingen vil indeholde 3 rum; hver kunstner har et rum hver med deres egen individuelle praksis, samt et tredje rum, med deres nye praksis som duo. Begge kunstnere har med udgangspunkt i tidspunktet for solnedgang og solopgang, skabt et rum med egne værker, samt et tredje rum skabt med et fælles nyt udtryk, der bunder i det nærvær de oplever er forandret efter hjemkomsten. Kunstnerne vil invitere publikum ind i den kunstneriske proces, hvor udviklingen af tre forskellige kunstneriske udtryk bliver repræsenteret, og den udvikling der sker når en praksis går fra at være individuel til at være fælles. I mødet med hinanden har de udviklet et nyt kunstnerisk sprog, der taler sammen med deres nye tilværelse i det nordjyske. Dette rum vil både starte og slutte udstillingen og indeholde en scenografisk helhedsoplevelse, der belyser det fremtidige samarbejde, og den skrøbelighed det er at åbne op for den kunstneriske proces og en ny kunstnerisk praksis.


En udstilling af


Mette Boel
Sarah Kristoffersen
Boel&Hegelund

Åben når Husets café er åben
Sted
Huset i Hasserisgade
2'eren / TILGANG