SØG MENU

Fredrik Lindqvist Træsnit på stof

Udstilling
Fernisering 1. dec. kl. 12:00
Sted
Husets Galleri
Periode
1/12 2019 - 15/1 2020

I december og halvdelen af januar 2020 har vi inviteret den modige svenske kunstner Fredrik Lindqvist. I sine usædvanligt intense komplekse værker viser Lindqvist portrætter af mennesker og fabeldyr i fragmenter af historier på vej -  løsrevne og dog forbundne i en næsten tegneserieagtig verden. Uafrysteligt nærvær i karaktererne præsenteret med såvel humor som alvor i træsnit på stof.

 

I Husets Galleri er vi utroligt glade og stolte over, at det er lykkedes at kunne vise værker af denne unikke kunstner, der har værker repræsenterede på flere museer i Sverige og andre lande - bl.a. på British Museum i London, Moderna Museet, Stockholm og Nationalmuseet Stockholm.

 

Fredrik Linqvist fortæller om sin arbejdsmetode, sit materialevalg og lidt om tankerne bag sine værker:

”Jeg arbejder med træsnit som trykkes på stof og papir. Først tegnes motivet op på MDF plader og skæres derefter ud med skarpe knive.

Det udskårne motiv trykkes så på indfarvede mønstrerede stykker stof. Når alle tryk er færdige syes de sammen til en stor stofcollage.

Det grove og aggressive træsnit står her i konstrast til det bløde stof. Træsnittet med en urgammel tradition blandes med motiver fra vore dages moderne verden. I billederne mødes humor med en bidende alvor.”

 

Fredrik Lindqvist bor og pendler mellem den tyske by Ingolstadt og skånske Söndrab. Han er uddannet i 2000 fra kunstakademierne i Umeå i Sverige og i Düsseldorf i Tyskland fik han også titlen som Meisterschüler. Fredrik Lindqvist har gennem årene modtaget flere priser og arbejdsstipendier i både Sverige og Tyskland.


>fredrik-lindqvist.com

Fernisering 1. dec. kl. 12:00
Sted
Husets Galleri
Periode
1/12 2019 - 15/1 2020