SØG MENU

Kultur & Barselskaffe: Påskønnelsesarmbånd

Børn / Familie
Dato
ons 21. okt, 10.00 til 12.00
Dørene åbner 9.45
Sted
Huset i Hasserisgade
Husets Café
Materialer
35 kr.
Betales på dagen

KULTUR & BARSELSKAFFE

Kom forbi Huset til et par hyggelige timer sammen med din baby – og få et kreativt input med hjem. Vi inviterer barslende forældre og mødregrupper til uformelle formiddage i Husets Café, hvor vi hver gang stiller an med en kreativ aktivitet, som vi kan hygge os med sammen.

Her er plads til at være kreativ, prøve noget nyt og få en lille pause fra hverdagen. Du behøver ikke være kreativ på forhånd – vi guider dig gennem dagens aktivitet, og vigtigst af alt er, at vi hygger os og får et fælles kreativt input.

Som en del af efterårets Kultur & Barselskaffe-program inviterer vi også til to barselskoncerter, hvor du og din baby kan opleve levende musik i rolige og afslappede rammer.

Kom sammen med din mødregruppe, eller kom alene og mød andre nye forældre. Hvis baby sover, kan barnevognen stå trygt i Husets gårdhave, og hvis baby er vågen, har vi indrettet et lille legehjørne.

Der kan købes mad og drikke i Husets Café. Materialer til de kreative aktiviteter koster 35 kr. og betales på dagen. Du kan bare droppe ind – der kræves ikke billet eller tilmelding på forhånd.

 

LAV DIT EGET PÅSKØNNELSESARMBÅND

Denne gang inviterer vi til en kreativ formiddag, hvor du kan lave dit eget påskønnelsesarmbånd. Vi stiller materialer frem med perler, som på forhånd har fået forskellige betydninger, så du kan sammensætte et armbånd, der betyder noget særligt for dig.

Lad armbåndet blive et lille minde om din barsel – og en daglig reminder om, hvor sej og stærk du er. Måske vælger du perler, der symboliserer noget, du har været igennem, noget du er stolt af, eller noget, du gerne vil huske dig selv på.

Vi hjælper dig godt i gang og guider dig undervejs, hvis du har brug for inspiration. Du behøver ikke være kreativ på forhånd – bare kom, sæt dig til rette og nyd et par hyggelige timer med kreativitet og andre barslende forældre.

Materialer: 35 kr. betales på dagen.

Efterårets program:

9. september – Barselskoncert med Schæfer

23. september – Design dit eget barselsnet eller babytøj

7. oktober – Barselskoncert med Andreas Rødbro

21. oktober – Lav dit eget armbånd

4. november – Lav en uro til din baby

18. november – Lav julepynt i folie

Vi glæder os til nogle hyggelige og kreative formiddage sammen!

Dato
ons 21. okt, 10.00 til 12.00
Dørene åbner 9.45
Sted
Huset i Hasserisgade
Husets Café
Materialer
35 kr.
Betales på dagen