
ANDREAS RØDBRO – BARSELSKONCERT
Vi inviterer barslende forældre til en nærværende og stemningsfuld formiddag i Husets Café med den nordjyske sangskriver Andreas Rødbro. Med sin akustiske guitar og et drømmende univers skaber han en intim koncertoplevelse, hvor der er plads til både de små og de store følelser.
Andreas Rødbro debuterede i eget navn med EP’en Stuntmand, der kredser om kærlighed, sårbarhed og modet til at tage chancer – også når man risikerer at falde. Kom med til en hyggelig barselskoncert, hvor både baby og forældre kan nyde musikken i rolige og afslappede rammer. Hvis baby falder i søvn, kan barnevognen stå trygt og roligt i Husets gårdhave.
Kultur & Barselskaffe
Koncerten er en del af Kultur & Barselskaffe, hvor vi inviterer forældre på barsel og hjemmepassere til hyggelige formiddage med kunst, kultur, kreativitet og fællesskab i efteråret og vinteren.
*Se også:**
9. september - Schæfer Barselskoncert
23. september – Design dit eget barselsnet eller babytøj
7. oktober – Barselskoncert med Andreas Rødbro
21. oktober – Lav dit eget armbånd
4. november – Lav en uro til din baby
18. november – Lav julepynt i folie


