SØG MENU

Gangar + Som Os

Musik
Dato
tor 11. sep, 20.00
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
Husets Spillested
Entré
75 kr.
Dages ret i Husets café
105 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens ret (plantebaseret)

Glæd dig til en uforglemmelig aften på Huset i Hasserisgade, hvor du kan opleve to stærke navne fra den moderne folk-scene i en eksplosiv dobbeltkoncert

GANGAR

"Hvis du ikke bliver glad af Gangar, så er du fandeme sur!" siger Tuva Syvertsen om bandet og musikken.

 

Er du klar til en fest, man næsten ikke skulle tro var mulig? Folkrockbandet Gangar er landet som en komet i musikverdenen med deres gnistrende liveshows og har spredt deres grænsebrydende version af Norges traditionelle musik til begejstrede publikummer verden over.

 

Gangar henter inspiration fra legender inden for rock og metal som AC/DC og Meshuggah, men også fra historiske voksrulleoptagelser af norsk folkemusik fundet i arkiverne. Med deres nye og unikke lydunivers gør Gangar kulturarven tilgængelig og sjov for et bredt publikum – uden at gå på kompromis med traditionerne – og skaber samtidig en heftig fest.

 

Siden 2021 har Gangar spillet over 100 koncerter for titusindvis af publikummer i 14 forskellige lande. De har optrådt på anerkendte festivaler og spillesteder i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Tyskland, Holland, Estland, Ungarn, Italien, England, Belgien, Australien, Skotland og USA. Blandt dem finder man Malakoff Rockefestival, Sziget Festival i Budapest, WOMAD UK, Midgardsblot, Rudolstadt Festival i Tyskland, Folk Alliance International i USA, Port Fairy Folk Festival i Australien og mange flere.

 

Gangar udgav deres debut-EP “Tre Danser” i 2022 og modtog strålende anmeldelser:

"Intet er dejligere end at blive overrasket – især af musik. Den lille EP fra bandet Gangar er så absolut af den slags. På tre numre på tilsammen omkring 10 minutter får jeg blæst ørerne rene af musik, jeg næsten aldrig har hørt mage til."
– Tor Hammerø, nettavisen.no 2023

 

I september 2023 udgav Gangar deres debutalbum “Stubb” på Heilo Records/Grappa musikkforlag, med gæsteoptrædener fra norske mestre i både folkesang og mundharpe.

 

Gangar er:

  • Mattias Thedens – Hardingfele/Violin
  • Oskar Lindberget – Saxofon
  • Richard Max – Elguitar
  • Henrik Dullum – Trommer
  • Jonas Thrana Jensen – Elbas

Som Os

Den vidtfavnende folk-kvintet Som Os sammensætter deres mange musikalske billeder til en samlet Mosaik, der på smuk vis fremviser bredden af folkemusikken og dens mange grene ud i genrehorisonten. Her bliver du ført fra rock/funk, over jazz til de mange forskellige folkemusikalske traditioner, som musikerne tilsammen afspejler med deres brogede baggrund.

Bandet har allerede slået deres navn fast med koncerter rundt omkring i Danmark og på nogle af landets største folkefestivaler bl.a Tønder Festival, Nordic Folk Alliance, Musik over Præstø fjord og Copenhagen Jazz Festival. Som Os modtog i november 2024 prisen som Årets Nye navn ved DMA Roots, og var også nomineret med deres debutalbum - Mosaik, som Årets Roots udgivelse.
Debutalbummet Mosaik udkom i september 6. 2023.


Den instrumentale musik fortæller historier om steder, situationer og oplevelser, som musikerne har oplevet sammen, og hver for sig er blevet rundet af. Det er disse fortællinger, som du bliver inviteret ind i, når bandet kommer rundt i landet for at vise hvad folkemusikken også kan. 


Som Os er:

  • Annelene Toft Christensen - Violin 
  • Tim Ewé Jensen  - Kornet/trompet
  • Jakob Kragesand - Kontrabas
  • Michael Hornhaver - Guitar
  • Chris Falkenberg - Trommer

 

Dato
tor 11. sep, 20.00
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
Husets Spillested
Entré
75 kr.
Dages ret i Husets café
105 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens ret (plantebaseret)