Første Åbningsdag
______Jernbanegade 12
13:30 - Folkets Kunstmuseum (åbent hele dagen)
14:00 - Rundvisning (Husk tilmelding)
15:00 - Fredagsbar for studerende
15:30 - Rundvisning (Husk tilmelding)
17:00 - Åbningstale v. Regionsrådsformand Mads Duedahl
17:15 - Musikalsk indslag v. Erik Michaelsen
17:30 - Fællesspisning (læs mere og tilmeld dig her)
21:00 - Koncert med Ekklesiaterion af Josefine Opsahl
22:00 - Koncert med Fox Paloma
Folkets kunstmuseum
Laver du kunst? Derhjemme når du har fri, for at få smør på brødet, eller fordi du bare ikke kan lade være?
Hænger dine værker på gallerier i New York, på væggene i din gårdbutik, eller inde på kontoret hvor resten af din familie er fri for at kigge på dem?
Så vil vi gerne invitere din kunst ned fra deres vante plads og op på væggene i Jernbanegade 12 under vores første åbningsdags arrangement!
Alle kunstnere, kreative og kulturelle ildsjæle som bare ikke kan lade være, inviteres til at aflevere et værk som kan hænges op i bygningerne, så vi sammen kan skabe et "Folkets Kunstmuseum", hvor vi i fællesskab visualiserer Nordjyllands kreative åre og gennem kunsten, og "aktiverer" ______Jernbanegade 12 som et sted for alles kunst og kultur.
14:00 & 15:30
Rundvisning
Kom med rundt og se bygningen som indtil 2014 husede Hjørrings arrest og tinghus. Er du interesseret i bygningens historie, eller nysgerrig på hvordan bygningen kan bruges i fremtiden? Så gå med! - Gratis.
BEGRÆNSET PLADS - HUSK TILMELDING
15:00
Fredagsbar for studerende
Er du studerende? Kom forbi og se Hjørrings nye kulturhus.
17:30 (til 19:30)
fællesspisning
(100 kr + 10 kr gebyr - Tilmeld dig her)
Den italienske ret Spezzatino con Polenta eller Caponata con Polenta er en traditionel norditaliensk ret lavet af majsmel. Den serveres normalt som man ville servere en ret med kartofler – med enten kød, fisk eller vegetarisk tomatsauce som fyld.
Til fællesspisningen vil Maschera di Ferro servere Spezzatino con Polenta som er langtidstilberedt oksekød i en smagfuld tomatsovs eller Caponata con Polenta som er en traditionel Siciliansk mix af grøntsager i en samgfuld tomatsovs med sorte oliven og kapers.
Til dessert er der i menuen inkluderet en hjemmelavet Tiramisu der er en traditionel italiensk, og berømt, dessert lavet af mascarpone creme, Ladyfingers kiks, espresso kaffe, æg og fløde. Den udgave der serveres til fællesspisning er desuden børnevenlig.
21:00
Josefine Opsahl
Ekklesiaterion
Cellist og Komponist Josefine Opsahl indtager fængselsgangen med værket EKKLESIATERION - et kvadrofonisk kraftfelt af lyd, der bringer performer og koncertgæster sammen i en kollektiv sansefuld oplevelse. I mødet mellem Ekkelsiaterions klange og det forladte fængselsrum, der stadig står som det blev forladt for 8 år siden, opstår et sammenspil imellem tid og tidløshed.
Ekklesiaterion er en musisk udforskning af tid og sted, af kroppe og soniske kroppe, der smelter sammen, forlænger og opløser grænserne imellem det ene og det andet.
Værket er tidligere opført i Thorvaldsens Museum (København) og havde premiere i et kirkerum under Intonal Festival i Malmø i 2021.
22.00
Fox Paloma
Trioen Fox Paloma består af brødrene Linus og Rasmus Holst, samt frontmand Jake Gardiner. Brødrenes genetiske synkronisering danner tyngdepunktet for bandets dynamiske optræden, mens karismatiske Gardiner, der med sin karakteristiske vibrato og sine tryllebindende evner på den 12-strengede giver bandet en helt særlig personlighed. Sammen åbner de op for en musikalsk verden, der med garanti vil lokke dig nærmere og give dig lyst til mere.