SØG MENU

HJEMMEGJORT - Forårsmarked

Marked
Sted
Huset i Hasserisgade
Entré
Gratis

hjemmegjort

forårsmarked på Huset

 

Nogen strikker når de skal slappe af. Andre har et træværksted i skuret, hvor der produceres fantastiske nørklerier. Andre igen samler genbrugsstoffer ind til at lave puder og børnetøj og måske står der en balje mjød og gærer ude i laden? Drejer du kopper, indspiller du plader med din egen musik og hjemmemaler omslaget? Maler du akvareller af det nordjyske landskab, eller er dit køkken en større fabrikation af marmelade og syltede agurker!?


Ligemeget hvad du laver: Nu synes vi, at det er tid til at dele produktet af syslerne med et stort og nysgerrigt publikum til en hyggelig markedsdag i Huset!

Derfor lancerer vi Husets nye forårsmarked "HJEMMEGJORT", hvor du har mulighed for at fremvise, sælge og prale med dine utrolige hjemmeprodukter af den ene eller anden slags. Alt er velkomment, det eneste krav er, at det er egen produktion.

 

Vi glæder os til at slå Husets porte op til en hyggelig søndag, hvor det håndgjorte, det hjemmelavede, det unikke og det kreative får plads i boderne og indkøbsnettet!

Sted
Huset i Hasserisgade
Entré
Gratis