SØG MENU

VinterJazz: SVIN + Raphael Rogiński

Musik
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
65 kr.
Vis studiekort og medbring én gratis gæst

SVIN
SVIN er et avantgarde rock-band fra København, der har markeret sig på den internationale
musikscene siden sin debut med albummet ‘Heimat’ fra 2011. Efter at have konsolideret sit nuværende line-up, udgav SVIN i 2018 sit femte album ‘Virgin Cuts’. Musikken trækker
lytteren ind i et sonisk sort hul et sted mellem støj-inficeret rock, dronelandskaber, new
age-minimalisme og støvede afro-trips, alt imens der trækkes på kraftig inspiration fra naturen, folklore, ceremonial musik og avantgarde.

 

SVIN har optrådt på festivaler såsom Roskilde Festival, Eurosonic og by:Larm, og har de
seneste år turneret omfattende over hele Europa, i Rusland og på Balkan. Bandet er en del programmet ‘Den Unge Kunstneriske Elite fra 2019-2022, som er støttet af Statens Kunstfond.

 

I 2019 blev SVIN bestilt til at komponere musik til det kontemporære ensemble
Århus Sinfonietta, som efterfølgende blev uropført ved Aarhus Festuge, og i januar 2022
udkom musikken fra denne bestilling på albummet ‘Elegi’.

 

SVINs nye og syvende album ‘Introducing SVIN’ expanderer trioens bricolage-æstetik ved at
tilføje en højere grad af elektroniske elementer i produktionen. Dette giver en robotisk,
futuristisk følelse af menneske og maskine, der er sammenflettet i et både manuelt styret og
tekno-mekanisk musikalsk multivers. De cyborgske jazz rock-vibes cirkulerer i en musikalsk
virkelighed, hvor naturlige og digitale domæner i ét væk skifter rolle og betydning - en
tilgang, som gentages visuelt i det glitchy album artwork af Ana Vujovic.

 

Da bandet gik i studiet, var det nye materiale mere skitsepræget end ved tidligere
indspilninger, og mere var dermed overladt til tilfældighederne og improvisatoriske indfald under de to sessions med producer Jens Benz (Iceage m.fl). Nye stier blev betrådt og samarbejder iværksat med sangeren Bisse på dennes forskruede messe ‘Bøn’ og ditto Marie Eline Hansens roligt sitrende speak på albumafslutningen ‘Dødsensangst’ Som altid rammer SVIN det saftige sted mellem improvisation og struktur og bibeholder en passende mængde elastik til at lade musikken ånde, gå i stykker og skabe rum til lytteren i de sære, vederkvægende og intersektionelle lyde, der udgør ‘Introducing SVIN’


“Pladens vel nok bedste nummer er det perfekt betitlede ’Punklort’, en rodet, beskidt og helt
vildt elskelig lille møgunge af et nummer med elefanttrompet og heftigt overstyrede
trommer.”
- Devilution.dk


“Det har krævet, mod, udholdenhed, evner og styrke at skabe Introducing SVIN, som tungt
kan anbefales til enhver med en forkærlighed for NIN, Swans, Einstürzende Neubauten, Rob
Zombie, Coil og Neurosis.”
- Seismograf.dk


“…versatile masterpiece.”De Subjectivisten


“You need this in your ears right now.”- Weirdo Shrine

Raphael Rogiński

Den polske guitarist Raphael Rogiński har med sin særlige tone og en lang række spændende projekter skabt sig et ry som en unik musiker i feltet mellem folkemusik, eksperimentallyst og jazzet improvisation.

 

Uanset om han kaster sig over traditionel polsk folkemusik i duoen Żywizna, jødisk hasidisme i bandet Shofar, hypnotiske vestafrikanske toner med bandet Hizbut Jamm eller nyfortolkninger af John Coltranes musik omsat til guitaren, gør han det med særlig tone, der rummer ekkoer af melankoli, rå blues og spirituel trancestemning.

 

Under Vinterjazz 2024 gæster den enestående musiker Huset med sit nyeste og anmelderroste soloalbum “Talàn”. Et album, der allerede har fundet vej til flere internationale lister over årets bedste plader, og som har høstet superlative anmeldelser i medier som The Wire, The Quietus og Pitchfork.

 

Albummet, der er udkommet på det fremragende label Instant Classic, er inspireret af Sortehavet og delvist komponeret i og omkring den nærmest mytiske ukrainske havneby Odesa, der historisk har været en væsentlig portal mellem Europa og Asien. Således bygger “Talàn” lig meget af Rogińskis øvrige musik bro mellem forskellige kulturer og åbner nye horisonter for lytteren. Albummet har for alvor cementeret Rogińskis position som fabulerende guitarist, der med sin musik åbner op for rige landskaber og dybe kulturelle rødder.

Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
65 kr.
Vis studiekort og medbring én gratis gæst