SØG MENU

Vinterjazz: Kaleiido + Toechter

Musik
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
50 kr.
Vis studiekort og medbring én gratis gæst
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret

K A L E II D O

Anna Roemer og Cecilie Strange er gået sammen om en fælles musikalsk vision — at skabe musik, der flytter sig i tid, rum og sted. Med afsæt i en stigende hype fra deres koncerter i 2019, udgav duoen K A L E II D O deres anmelderroste debutalbum VOYAGE i januar 2021 og opfølgeren ELEMENTS i marts 2022. Med rødder i jazzen og traditionen omkring improvisation har de skabt en atmosfærisk og ambient sound, hvor instrumenterne på indfølt vis smyger sig om hinanden. Bag K A L E II D O står saxofonist Cecilie Strange og guitarist Anna Roemer, der har baggrund i henholdsvis jazz og pop/rock/indie. Duoen har allerede slået sit navn fast på den danske jazzscene med deres stemningsfyldte og rolige udtryk og livekoncerter med gæster, der tæller nogle af Danmarks førende improvisatorer. Musikken fører lytteren gennem lydcollager, der ændrer sig ved hver tone ligesom solskin i et kalejdoskop og med deres radikale dogme om at intet er aftalt på forhånd, skubber de til grænserne for, hvad improviseret musik kan være. Live optræder K A L E II D O med skiftende besætninger rangerende fra duo til sekstet, hvilket gør at deres udtryk og lyd også er i konstant forandring og udvikling. K A L E II D O spillede hen over sommeren 2021 en udskudt release turné på bl.a. ALICE i Kbh og Radar i Aarhus samt festivaljobs såsom Rising Festival i juni i Musikhuzet, Rønne og i Brorsons Kirken under Copenhagen Jazz Festival i juli. Sidstnævnte koncert blev anmeldt med fem hjerter i Politiken, der bl.a. skriver; “Lad os bare kalde det et drømmehold… Lykkedes det så at betage og bevæge den aften? I allerhøjeste grad” I august 2021 var K A L E II D O udvalgt til at spille Sommerscenen på DR P8 Jazz. En programserie med vært Mikael Simpson under temaet duoer. Anna og Cecilie var sat i stævne i et to timersprogram, der vekslede mellem at spille live og interviews om deres inspiration som musikere og i K A L E II D O. Under Copenhagen Jazz Festival 2022 spillede K A L E II D O hele tre koncerter med tre forskellige line ups. K A L E II D Os helt egen særegne stil har skabt begejstring hos publikum og ikke mindst hos anmeldere i ind- og udland. Radiostationen P8 Jazz har i særdeleshed omfavnet K A L E II D O, med bl.a. VOYAGE som Ugens Album ved udgivelsen. K A L E II D O var nomineret til Carl Prisen i kategorien “Årets komponist inden for jazz” og til Danish Music Awards Jazz i kategorien ”Årets Nye Navn” i 2021. K A L E II D Os musik er desuden landet solidt på Spotify Editorial playlister såsom State of Jazz og Jazz Today og har som resultat høstet streams verden over. K A L E II D Os andet album ELEMENTS udkom d.25. marts 2022 via ExoPAC Recordings og har høstet mange rosende ord med sig. Denne gang er musikken indspillet sammen med Hannah Schneider på vokal, Mikkel Hess på trommer og Anders ‘AC’ Christensen på bas, som er bindeleddet mellem første og andet album.

 

Toechter

Toechter (DE/DK) er et Berlin-baseret band bestående af Lisa Marie Vogel, Katrine Grarup Elbo og Marie-Claire Schlameus. Gruppen skaber elektroniske beats og lydlige landskaber ved at manipulere de akustiske instrumenters lyd (violin, bratsch og cello) og skaber deres eget musikalske sprog ved at blande den manipulerede lyd med et akustisk klangideal. Med udgangspunkt i deres klassiske skoling komponerer de tre musikere i fællesskab, improviserer, arbejder med elektronik og effektpedaler og stræber således efter konstant at udvide den lydlige palet.

 

Gruppens debutalbum Zephyr udkom på det tyske pladeselskab Edition DUR i marts 2022, og pladen har netop vundet den anerkendte Deutscher Schallplattenpreis i kategorierne Experimental & Electronic, Opus Klassik & Preis der Popkultur.

Zephyr bliver lytteren inviteret ind i en verden af glissandoer og pizzicatos, af beats skabt af slag, klap og strøg med hænder på instrumenterne. “Vi har arbejdet helt dogmatisk omkring tilblivelsen af pladen, så alle lyde kommer enten fra instrumenterne eller vores kroppe. Man hører kun lyde, der i deres udgangspunkt stammer fra os tre”.

 

WEB: https://www.we-are-toechter.com/

 

Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
50 kr.
Vis studiekort og medbring én gratis gæst
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret