SØG MENU

Vest for Vesterbro #10 - Musik med Smag

Musik
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
50 kr
Vis studiekort og medbring én gæst gratis
Dagens Vegetariske Ret
95 kr
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret

Vest for Vesterbro #10

AYJO *

Mads Houes første bigbandværk ”Musik med smag” er en hyldest til vores sanser og især de forskellige typer smage, som vores mund kan opfange.

Værket består af 8 satser: Salt, Sur, Bitter, Sød, Hot, Umami, Fed og Kokumi og satserne er komponeret på en måde, hvor hver smag uddybes og formidles musikalsk. En del af værkets formål er at sætte fokus på vores forskellige sanser; høresansen, synssansen, følesansen, lugtesansen og ikke mindst smagssansen. Høre- og synssansen stimuleres gennem musik og lys og farver og føle-, lugte- og smagssansen stimuleres gennem de musikalske smagsprøver.

 

Værket tager begrebet ”smag” op og leger med dobbeltbetydningen af at musik og mad kan have god eller dårlig smag og smage af forskellige karakterer. På den måde søger værket at opdrage publikum til at udvide deres måde at smage musik på.
Værket er komponeret og arrangeret af Mads Houe med henblik på at skrive jazzmusik, der både har høj kunstnerisk kvalitet, men som også er tilgængeligt at lytte til og nemt at spille for bigbands med lettere øvede og generelt unge musikere.

 

Mads Houe

Med en aktiv gospelorganist som far har Mads Houe haft en barndom fyldt med musik. Som bare 12-årig begyndte han som trommeslager i det lokale kirkeband, og siden er det kun gået én vej! Ubesværet er Mads gået fra at spille trommer til at spille guitar, klaver og til sidst bas – hvor han nu er blevet.


Mads’ nyeste projekt er Moderne Messe, som er en originalt komponeret højmesse for orkester, som udkommer i efteråret 2021. Med messen ønsker Mads at byde ind med en ny måde at henvende sig til Gud på og hans vision er åbne folkekirken mere op for moderne musik og gøre den mere spændende for nutidens unge og modne.

 

Det vigtigste for Mads Houe er at hans musikalske aftryk er opmuntrende og glædesspredende. Ingen musik opstår uden en kærlighed til musikken selv eller dem man spiller med og optræder for, hvilket tydeligt kan ses på ham, når han optræder.

 

Mads Houe er uddannet solist på konservatoriet, hvorigennem han har modtaget to legater for sine præstationer. Gennem sit arbejde som arrangør og komponist har skrevet musik til Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Jazz Orchestra og DJM’s bigband. Han har med sit fusionsorkester Mads Houe & The Quavers opnået national opmærksomhed gennem to albumudgivelser, som er blevet spillet på P8 Jazz.

 

Aalborg Youth Jazz Orchestra:

Aalborg Youth Jazz Orchestra er et nyt ungdomsbigband i Aalborg. Orkesteret består hovedsageligt af byens unge musikere fra de forskellige musikuddannelser i Aalborg. Orkesteret er et ungt ambitiøst bigband med musikere i alderen 18 - 25 år, som ønsker at skabe et rum, hvor unge musikere kan mødes og spille sammen på tværs af forskellige musikmiljøer, alder og køn. Og hvor jazzmusik og improvisation er i centrale elementer i udviklingen af den enkeltes teknik og den fælles klang.


Orkesteret har til formål at styrke byens blomstrende jazzmiljø og samtidigt videreudvikle bigbandgenren blandt unge, som i forvejen er interesserede i bigbandmusik.
Projektet giver unge jazzmusikere en enestående mulighed for at prøve kræfter med bigbandmusik på
højt niveau 

Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
50 kr
Vis studiekort og medbring én gæst gratis
Dagens Vegetariske Ret
95 kr
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret