
På 4 udvalgte fredage i efteråret inviteres der til fællesspisning i Husets Café. Der serveres en lækker 100% vegansk 3 retters menu, med fokus på økologiske råvarer og plantebaseret opfindsomhed.
- Begrænset antal pladser!
Husets Café har i over 10 år haft et særligt fokus på det vegetariske og grønne køkken og har samtidig været et uformelt møde- og hyggested, hvor socialt samvær og fællesskab har udgjort nogle af stedets vigtigste krydderier.
Nu er det tid til at sætte endnu mere skub i den grønne mad og det hyggelige fællesskab i Husets Café.
Huset arrangerer derfor i efteråret 4 fredage med Fællesspisning omkring langbordene i caféen, hvor der med særlig fokus på plantebaseret mad og økologi vil blive kræset om gæsterne med en 3 retters menu specielt sammensat til den enkelte aften.
Bestil allerede nu til én eller flere af de pågældende fredage, da der er et meget begrænset antal pladser.
Bemærk:
- Maden serveres ved langborde, så man kan ikke bestille pladser ved private borde.
- Alle deltagende serveres samtidigt, sørg derfor for at være der til spisetid :-)
- Drikkevarer købes separat i Husets Café med mulighed for både vin, øl, saft eller sodavand.
- Ved specielle allergier o.lign., så kontakt Husets Café på kokken@huset.dk med Navn, Dato(er) du deltager samt dine allergier. Så tager køkkenet højde for dette
Menu
Forret
2-3 “ kammuslinger “ af kejserhatte.
Pure af græskar og Chilli.
Syltede bananskalotteløg.
Hovedret
Grillet polenta
Soya/sherry glaserede svampe.
spinatpesto
Langtidsbagte cherrytomater.
Brøndkarse.
lun mixed bønnesalat.
Dessert
Hindbærsorbet - syltede rabarber - bærcoulis - nougatine –
citronmelisse.