SØG MENU

TigerOak + Schæfer

Musik
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
65 kr.
Vis studiekort og medbring én gratis gæst
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret

Schæfer
Med pudsige og poetiske sange inviterer Schæfer dig ind i en verden af fortællinger, der både er mørke og melankolske, lyse og finurlige. 

Duoen og venneparret, bestående af Anna Skov Jensen (vokal) og Emil Mors Rasmussen (keyboards), har begge rødder i det sprudlende aalborgensiske kunst- og musikmiljø. Sammen skaber de musik, der er svær at modstå med dens særprægede og ubesværede genremiks af smittende indiepop og legesyge rockelementer.

 

Gennem Schæfers undrende og poetiske sangtekster behandler de alt fra det dybe til det banale med tekster, der både er sårbare og sansende samt skrevet med humor og ironi.

Med stor ro og nærvær går Schæfer på scenen og leverer en ærlig og medrivende historiefortælling. Sammen med deres band formår de at skabe et stemningsfyldt lydunivers, der trækker sangene i eksplosive retninger.
 

TigerOak
 

Den danske neosoul-duo Tigeroak består af Laurits Steen Møberg, elektronisk musiker, producer og guitarist, og Anna Prinds, vokalist og lyrisk komponist. Tigeroak henter inspiration blandt Londons undergrundsjazz og hiphop, som blandet med nordiske indflydelser, bidrager til deres nuancerede lydpalette.
Sidste år i februar udkom TigerOak med deres debutalbum på April Records. Albummet fik en varm modtagelse, og blev kåret som ugens album på P8, b.la. udtaler radioværten Jonas Visti: “De her to unge mennesker kan komme til at sætte en dagsorden indenfor den moderne danske jazz og neo-soul!”.

 

Duoen har flere gange spillet koncerter i Paris, haft deres første single i A-rotation med over 250 afspilninger i radioen på P8-jazz, og har indspillet musik til deres kommende debutalbum i bla. Angel-og Abbey Road Studios i London.

Tigeroak blev i 2022 udpeget til Jazz Danmarks Jazzkonkurrence og spiller bl.a. i Beijing i efteråret 2023 udvalgt som to af fire unge, danske jazzmusikere. De har medvirket to gange i DR’s programserie “Sammen - Hver for sig”, mens deres koncert til festivalen Jazz and Words blandt andre blev nomineret til en DMA for årets nytænkende koncertoplevelse. Senest har de høstet en DMA Jazz for årets single.

Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
65 kr.
Vis studiekort og medbring én gratis gæst
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret