Entré
100 kr
Trio Katastrofa blander musik fra først og fremmest Bulgarien og Skandinavien. En småskør blanding som de betegner Skandi-Balkan Folk-Punk. Trioens medlemmer mødte hinanden, da slovenske Matija studerede i Göteborg i 2009, og de har siden hen spillet og turneret flittigt i Europa og Chile.
Trioen består af Matija Solce, der spiller harmonika – og i anden sammenhæng arbejder med dukketeater, den svensk-chilenske perkussionist Stefan Herborg, der desuden arbejder som brandmand, samt den i Umeåfødte violinist Sofia Högstadius, der har specialiseret sig i bulgarsk folkemusik, og som underviser på Högskolan för Scen och Musik i Göteborg.