SØG MENU

Josefine Opsahl

Musik
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
50 kr.
OBS! KUN FORSALG

Josefine Opsahl

Josefine Opsahl forener sin klassiske musikalske baggrund med en nybrydende åbenhed til lyd, genre, udtryksformer og til sit hovedinstrument celloen. Josefines udtryk og værker reflekterer hendes egen kunstneriske afsøgning af kunstens rolle i vores samfund og udforsker spændingsfeltet mellem tradition og innovation, virtuositet og intuition, partituret og improvisationen.

 

Josefines unikke lyd, kreativitet, solistiske egenskaber og karismatiske performative evner, har placeret hende og hendes mangeartede, fremadstormende projekter og ensembler som ledende progressive kræfter på den internationale musikscene. Hun har modtaget en række priser for sin kunst og sit virke, senest Wilhelm Hansen Fondens Hæderslegat 2020.

 

Som et billede på en ny tids musiker, stiller hun sig fri af genrebegrænsninger og udtrykker sig ligestillet gennem komposition, improvisation og performance samt kuraterer og forlænger sine musikalske udtryksverdener i samarbejder med andre kunstnere, festivaler og rum på tværs af genrer og udtryk.

Dette har resulteret i værker og performances til museer, gallerier og festivaler så som Festival Música Estranha i Brasilien, DEIÀ International Music Festival i Spanien, Statens Museum for Kunst, Thorvaldsen Museum, København Museum og Utzon Centret.

 

Som komponist står hun blandt andet bag større værker som ‘I Walk I Bleed’, koncert og performance for 10 celli til CLICK Festival 2020, ‘Noli Turbare Circulos Meos’ for Esbjerg Ensemblet og ‘Myte om Mørke’ opera for Nordic Opera og Copenhagen Opera Festival i samarbejde med lydkollektivet We like We 2019. Hun arbejder for tiden på 3 installationskoncerter til Roskilde Festival (udskudt til 2021) og en opera for Nordic Opera med urpremiere i København, Stockholm og Oslo 2021.

 

Josefines har turneret og hendes værker er blevet opført i Europa, Kina, Brasilien and Argentina, hvor hun ledsagede HM Dronningen med sit ensemble KOTTOS og den Kgl. Danske Ballet, og hendes anmelderroste pladeudgivelser har modtaget en række priser i ind- og udland så som Danmarks Radio’s Lytterpris og Round Glass Music Award (US).

 

Josefine har givet masterclasses og talks i Shanghai, på Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler samt Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Northwestern University (IL, US) og er to gange blevet udvalgt til at modtage Statens Kunstfonds Legat 'Den Unge Kuntneriske Elite'.

 

“Her passion is distracting; she clearly feels it. And it’s infectious – it isn’t long before you’re asking yourself why you never learned to play an instrument like that.” – (Copenhagen Online Post, Roskilde Festival)

 

I et virtuost møde mellem et raffineret, klassisk instrument, celloen, og elektroniske manipulationer fornyer Josefine Opsahl en forfinet, gammel æstetik ind i en ny tid. Hendes kompromisløse klang-universer lader celloens naturmaterialer, ynde og råhed, og effektpedaler smelte sammen i til tider elegante og lette, til tider hårdtpumpede og fyldige orkestrale verdener. 'Resultatet er en temperamentsfuld avantgardisme. En symfonisk lydcollage.' - (Dagbladet Information 2020).

 

Samsuriet af klang, støj, bevægelse, hænder og instrument, fødder og effektpedaler 'bliver hurtigt til en betagende dans at se på' - (DR P8 jazz), som forfører og hensætter lytteren i en transformerende trance og lader celloen blive en 'katalysator for et utal af følelser'. - (Dagbladet Information, 2020).

 

Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
50 kr.
OBS! KUN FORSALG