
JOHAN KOLSTRUP
”Frk. Andersen & motorcykelracet” er den foreløbige kulmination på min formative-og musikalske rejse, der startede i hjembyen Skive. Her trådte jeg mine musikalske barnesko, da jeg som 12-årig skrev mine første sange som del af et succesfuldt Skive-kuld. Jeg indspillede i 2016 mit engelsksprogede og anmelderroste album “Ruffled Feathers” i
Berlin. De lyse nætter og den nordiske melankoli trak mig dog tilbage til Danmark, hvor jeg nu har fundet hjem som dansksproget sanger-og sangskriver under den selvbestaltede genre Lyrisk Surrender- Pop.
GAFFA skrev følgende om min dansksprogede debut ”Frk. Andersen & motorcykelracet”: ‘Kærlighed!’: “Man kan sagtens forstå, at nummeret har haft sin gang hele vejen fra DRs P4 og over til P6” [...] “‘Hvad sku’ jeg ellers?’ er en fin poppet sag, hvor man får lov til at høre spektret af Kolstrups vokal, der på omkvædet er potent og nasal og i verset skrøbelig og igen i en helt ren falset.” [...] “Også ‘Motorcykelkapløb’ fra albumtitlen er en solid og pompøs sag, hvor Johan Kolstrups vokal får en fin kant, lidt a la Niels Brandt, og nummerets synthflader faktisk løfter sig. Der er bestemt poppotentiale at finde.” [...] “‘Til en veninde’ er faktisk også et virkeligt godt nummer. Melankolsk, lidt Ulige Numre-agtigt.”
CARMIE
Carmie er en helt ny stemme i den moderne R&B/soul genre. Der bliver flirtet med soul og folk traditioner, kombineret med elektroniske elementer når Carmie giver koncert. Bag aliasset står den unge sanger og sangskriver Christine Aggerholm fra Brønderslev. I april 2021 udgav hun sin første EP ”Lost In May” – en EP mærket af Carmie’s forkærlighed for gamle soul traditioner og nutidige R&B vibes. Med mange års erfaring som solo artist ved Carmie bestemt, hvordan hun skal overbevise sit publikum om at dykke ned i det dybsindige og intense musikunivers, som hun har skabt sig. Hun har i en alder af 12 år optrådt for Dronning Margrethe, og har siden blæst publikum bagover med en unik, stærk og overbevisende vokal. Hun turnerer nu rundt i hele Danmark, både som solo artist og med et stærkt hold musikere bag sig. Carmie er en powerfuld og nærværende kvinde, som du bestemt ikke vil gå glip af at opleve.
English:
Carmie is a brand-new voice on the new r&b/soul scene. In a sensitive yet expressive way, she is flirting with soul and folk traditions combined with contemporary electronic r&b vibes. With several years of performing as a solo-act, she certainly knows how to convince her audience to dive into her universe. A woman that you surely don’t want to miss out on