SØG MENU

Jazz For Kids: Jens Blendstrup / Jeppe Zeeberg / Oliver Laumann

Madkultur
Dør åbnes kl. 16.00
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Kræver tilmelding
Gratis
Tilkøb Dagens Ret i Husets Café
95 kr / 45 kr
Dagens vegetarisk ret i Husets café kan tilkøbes og nydes efter koncerten

Forfatteren Jens Blendstrup (Gud taler ud, Sorgens balalajka) møder musikerne Jeppe Zeeberg (Horse Orchestra, The Absolute Pinnacle of Human Achievement) og Oliver Laumann (Skyggen, Goodiepal & Pals) i et unikt nyt samarbejde for at spille primært
improviserede koncerter for børn, der er bygget op om Blendstrups tekstunivers.
Alle tre kunstneres udtryk har fokus på sammenstillingen mellem humor og alvor, og det er også udgangspunktet for denne musikalske forestilling, som insisterer på, at musik er kunst, og at kunst også er for børn.

Jens Blendstrup, ord
Jeppe Zeeberg, klaver
Oliver Laumann, trommer

 

Om Jazz for Kids
I mere end 30 år har Copenhagen Jazz Festival arrangeret jazzkoncerter for børn. Gennem årene har koncerterne udviklet sig til et egentligt tema, nemlig Jazz for Kids, der præsenterer jazzmusik af højeste kvalitet for børn og deres forældre året rundt. De optrædende er
professionelle musikere/kunstnere, som formidler jazz ved at inddrage alle sanser gennem leg, dans, fortælling og billedkunst.

Om de medvirkende

Jens Blendstrup (f. 1968) er kendt som en både original, uforudsigelig og sprudlende forfatter og performer. Han eksperimenterer livligt med sproget på en meget udadvendt måde, der har gjort ham populær hos både kritikere og publikum med bøger som "Gud taler ud", "Bombaygryde" og senest “Sorgens Balalajka” i 2021. Med bandet Frodegruppen 40 opnåede han massiv kultstatus, da han optrådte i TV-programmet Den 11. time med nummeret "John danser grøntsag", der siden nærmest er blevet en nyklassiker inden for musik/spoken word. Han var med til at etablere tidsskriftet Øverste Kirurgiske og har blandt andet også givet koncerter med Girls in Airports.

Jeppe Zeeberg (f. 1988) er en prisvindende komponist og pianist og en af den danske musikscenes mest originale og egenrådige skikkelser. Hans musik er blevet kaldt "A beautiful, convincing proposal for how modern jazz or contemporary music may sound", og han er aktiv i utallige sammenhænge, både som bandleder af The Absolute Pinnacle of Human Achievement, Dødens Garderobe og som del af Horse Orchestra og Kresten Osgood Kvintet. Han har tidligere bl.a. stået bag en hyldest til den amerikanske outsider komponist Moondog og en fejring af 100 året for Dada-bevægelsen.

Trommeslageren Oliver Laumann (1992) er svær at sætte i bås. Han er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium, og han bevæger sig frit mellem improvisation og sangskrivning i en række forskellige grupper på den københavnske eksperimentalscene. Han har tidligere været medlem af den aktivistiske musikgruppe Goodiepal & Pals og det alternative popband Irah, men er for tiden mest aktuel i projektet Impro for Asylbørn med musiker Mija Milovic og laver desuden workshops om animeret notation.

Dør åbnes kl. 16.00
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Kræver tilmelding
Gratis
Tilkøb Dagens Ret i Husets Café
95 kr / 45 kr
Dagens vegetarisk ret i Husets café kan tilkøbes og nydes efter koncerten