SØG MENU
huset_for_born_plakatiger

HUSET for BØRN

Børn / Familie
Sted
Næsten hele Huset
ENTRE børn 2 - 14 år
30 kr.
- voksne gratis

PROGRAM

10.05  Velkomst v. Moster Meta (3'eren / 1. sal)

10.15 - 11.00 Familieyoga (2'eren / 2. sal)
11.00 - 13.30 Frokost vegetarbuffet (2'eren / st. th.)
11.00 - 11.30 Frokostpause
11.00 - 15.00 Kreativt Værksted keramik for børn og forældre (3'eren / st.)
11.00 - 15.00 Byttecentral (2'eren / 1. sal)
11.30 - 12.20 Koncert: Trækfuglene (3'eren / 1. sal)
12.30 - 13.00 Workshop Jam med Trækfuglene (3'eren / 1. sal)
13.30 - 14.30 Mads Hansens Karrusel  (3'eren / 1. sal)
14.45 - 15.30 Moster Meta fortæller og brygger historier med børnene (2'eren / 2. sal)

 

Moster Meta:

Når efteråret ligger sin kolde og grå dyne på os er det en invitation til at krybe lidt tættere sammen, vikle et lille tæppe om benene, stable puder op til ryggen og læse en lille bog eller dele en fortælling. Moster Meta inviterer alle børn og deres voksne til en lille hyggestund, hvor hun sammen med børnene fortæller historier om monstre.
Den sorte kuffert er spækket med mærkelige ting der  findes frem og bærer historien til nye og uudforskede steder.

 

BYTTECENTRAL:

Hvorfor ikke bytte i stedet for at smide ud? Til Huset for børn kommer der en byttecentral hvor du kan aflevere tøj dine børn er groet ud af, eller legetøj og andre børnerelaterede ting der ikke får kærlighed nok hjemme hos jer. Samtidig har du mulighed for at få, for dig og dine børn, helt nye ting med hjem. Garderoben kan opdateres og legetøjsskuffen blive spændende igen.

Fili Scarab Børne- og Familieyoga
Oplev Familieyogaens magiske univers og få et roligt åndehul med hinanden, når vi leger os ind i børneyoga og historier for børn og voksne.
Sprudlende glæde, nærvær, kreativitet, fantasi og magi sammen med Bibi og Løvehjerte.
Alle børn fra ca. 4 - 10 år - Alle kan være med og kom som du er!    

 

TRÆKFUGLENE

- FAMILIEKONCERT & JAM SESSION
Katrine Suwalski / Simon Winsé / Ayi Solomon - Bonnoir Trio
Trækfuglene flyver hvert år fra Norden til Afrika og tilbage igen. De flyver derhen hvor der er mad og liv. De tre musikere inviterer publikum med på rejse i musikkens univers, hvor de blandt andet møder jægeren der må lave sin sin bue om til et musikinstrument.
Efter koncerten er der en kort pause, og herefter en halv times workshop hvor børnene kan spille sammen sammen med musikerne.

 

Mere om fuglene:
Trioen henter inspiration i traditionel musik fra Vestafrika, blues, jazz og nordisk musik. Simon spiller bambusfløjte og strengeinstrumentet N'Goni, Katrine spiller saxofon og tværfløjte, Solomon spiller på calabas og djembe. Musikken er åben og lyrisk og der er god plads til improvisation og publikums medvirken.  
Katrine Suwalski er saxofonist og leder orkestret Another World. Hun har udgivet otte CD er i eget navn, heriblandt børne CD ’en Trommetroldens Sange. Hendes musik er nu også ved at blive anerkendt i Afrika, hvor hun har turneret flere gange.
Simon Winse kommer fra Burkina Faso men bor i Paris, hvor han leder gruppen Dangada. Han synger og spiller på det traditionelle strengeinstrument N’goni (i kora familien) og på bambusfløjte ”Flute Peul”, en fløjte som man både råber og synger i.
Ayi Solomon er opvokset i Ghana, men har boet i Danmark i de sidste 30 år, hvor han har etableret sig som en af de travleste jazz/world musikere herhjemme. Han kendes fra samarbejde med Palle Mikkelborg, New Jungle Orchestra og mange andre.

www.suwalski.dk

 

Mads Hansens Karrusel

- KONCERT og FÆLLESDANS

Folkedans for børn og voksne med Mads Hansens Karrusel
Har du nogensinde prøvet at danse folkedans til "hønsefødder og gulerødder"? Her kan du lære det sammen med dine børn!
Det unge folkemusikorkester Mads Hansens Kapel kommer nemlig til Huset med en tidlig julegave. De har slået pjalterne sammen med den lokale danseinstruktør Mette Bebe Juel, og sammen vil de give voksne og børn muligheden for at danse store fællesdanse sammen til live, akustisk folkemusik.
Det bliver drønhyggeligt, hedt og super sjovt, for alle kan være med i Mads Hansens Karrusel!

 

Åbne Kreative værksteder

Besøg Husets keramikværksted, hvor børn sammen med deres voksne kan udfolde sig kreativt og lege med ler sammen. I kan f.eks. lave et navneskilt, et fantasidyr, aftryk af en hånd, en lille skål eller hvad jeres fantasi nu byder på... Aktiviteten er gratis netop i dag, og I vil få en portion ler, I kan arbejde med. Der vil være personale, der kan hjælpe jer igang. Vi brænder dine kreationer, når de er tørre, og efter nogle uger kan de hentes på værkstedet. (se åbningstider).

Ønsker du at glasere/dekorere dine ting, kan du også gøre det her på værkstedet. Der betales særskilt for glaseringen, når du afhenter dine glaserede ting.

Book en tid - på dagen - på skemaet på værkstedet, så bliver der plads til flest muligt :)

 

Cafe Morgen Middag & Kaffe

Sted: 3'eren, adgang via haven!
(åben denne dag kl. 11-15)
Når humøret har været højt og den lille dansemus trænger til hygge og ro, så kom på besøg i vores cafe og få et lækkert stykke hjemmebagt kage eller lidt koldt / varmt at drikke. Der serveres bl.a varm kakao med fløde, kaffelatte og hyldeblomst saft.  
Alt til en hyggelig stund inden den næste aktivitet venter...

 

Husets Cafe

Sted: 2'eren, st. th.

Cafeen emmer af efterårshygge, her er der plads til alle og vi servere på denne herlige dag en lækker vegetarisk børnevenlig buffet, som kan mætte store og små munde.
Buffeten vil bestå af varme og kolde retter og en suppe til at lune sig på.  
Buffet fra kl. 11-13.30 / Voksne spiser til 95 kr for og børn 45 kr.
Desuden bydes der på kaffe, smækkerlækre kager, øl fra fad, sodavand og det vil ingen ende ta'.

 

huset_for_born_astrid_foto
Sted
Næsten hele Huset
ENTRE børn 2 - 14 år
30 kr.
- voksne gratis