
OBS! Vi må desværre meddele, at Ronja & Pia har været nødt til at aflyse deres optræden denne aften.
Koncerten med GNISTA gennemføres som planlagt, og vi arbejder på at finde et ekstra band, så aftenen stadig bliver en dobbeltkoncert.
GNISTA er en folkemusikkvintet bestående af fem unge musikere fra Danmark og Sverige. Med en instrumentering bestående af 3 violiner, en trombone og en guitar, skaber bandet en unik og forfriskende lyd omkring de gamle klange i den nordiske folkemusik. Repertoiret indeholder både traditionelle og nykomponerede melodier, samt noter af jazzede improvisationer og svingende grooves. GNISTA er aktive i Sverige, Danmark og Tyskland, og har spillet på bl.a. ”FolkBaltica Festival” i Flensburg og ”Koncertkirken” i København. Bandet leger meget med det improviserede og kommunikative samspil, som kommer til udtryk i deres levende og eventyrlige arrangementer.
- Signe Ahlén (SE): violin
- Alma Ployart Wetche (DK): violin
- Amanda Pfeffer (DK): violin, bratsch
- Nora Wanselius Souders (SE): trombone, fløjte
- Silene Høxbro (DK/SE): stålstrenget guitar