familiekoncert og fællesspisning
Brug Efterårsferien på Musik og Fællesskab i Huset!
Tag børnene eller børnebørnene med til en hyggelig eftermiddag fyldt med fantastisk livemusik i Huset! Torsdag i efterårsferien inviterer vi jer ind i musikkens magiske univers sammen med Erlend Viken Trio. Her er der plads til både at bevæge sig frit til rytmerne eller sidde stille og lade sig fordybe i musikken.
Når koncerten er slut, byder vi på en lækker vegansk (og børnevenlig!) aftensmad ved langbord i Husets Café, hvor I har mulighed for at hygge jer sammen med andre familier og tale om dagens oplevelser.
Kom og vær med til en dag fyldt med musik, glæde og fællesskab – vi glæder os til at se jer!
MENU: Pasta Pomodoro med stegte auberginer og squash.
Erlend Viken Trio
Med hardingfele, elguitar og kontrabas præsenterer Erlend Viken Trio folkemusik med et lydbillede, som få har hørt før; baseret på norsk traditionsmusik og med inspiration fra improvisationsmusik, ørkenblues og rock. Trioen har spillet koncerter i store dele af Europa, og gennem deres energiske liveoptrædener har de fået mange fans på tværs af genrer.
Denne koncert er særligt tilrettelagt for børnefamilier, så tag børnene med til en uforglemmelig musikoplevelse i Husets trygge omgivelser.