SØG MENU

Abekejser

Musik
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Mad & Musik
145 kr
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret
Musik
95 kr

Abekejser

 

Abekejser blander hiphoppens tunge rytmer med jazzens fine harmonier og nuancer. Inspirationen hentes fra nær og fjern og kodes sammen i den farverige junglemaskine. Fremført på alt fra moog bass synth til klassisk elguitar svinger Abekejser sig ubesværet fra stramme beats til legende improvisation og videre til groovy hooks. Ingen musikalske dogmer er sikre, når drengene først går på scenen.

 

I junglen bor Abekejseren, og når han holder fest, så er det til tonerne af den svedigste omgang beatbaseret jazztronica. Abekejser er en firkløver fra toppen af det pulserende, århusianske musikmiljø, der sammen har skabt en instrumental port til et fremmed univers. Selvom alle fire musikere har en baggrund i jazz og worldmusic, så har Abekejser for længst smidt kontrabassen på bålet sammen med de lukkede skabeloner. I stedet bygger orkesteret sin lyd på en bund af stærke beats fra en kombination af elektroniske samples og akustisk trommesæt. Ovenpå ligger en stor sound, hvor knitrende synthesizers og effektmættede guitarer står i kø for at levere episke harmonier og fængende melodier.

 

Selvom vores numre har komplekse undertoner, så er det netop vores mål at bygge broer og åbne op for en musikalsk verden, der måske ellers kan virke farlig. Vi kan bedst lide at spille et sted, hvor der er en bar, og hvor bassen kan blive tung nok til at gå i kroppen på folk. Det er umuligt at stå stille til Abekejser, siger guitarist Jeppe Lavsen.

 

 

Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Mad & Musik
145 kr
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret
Musik
95 kr