SØG MENU

Svaneborg Kardyb + Kiosk

Koncert
Dato
lør 5. jun, 20.00
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Mad & Musik
145 kr.
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret
Musik
95 kr.

Den danske jazzduo Svaneborg Kardyb er et af dansk jazz nyeste skud på stammen. Efter udgivelsen af duoens debutalbum, Knob, i foråret 2019 fulgte et hæsblæsende år med massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter i både ind- og udland. Duoen gjorde sig bemærket ved Danish Music Awards Jazz 2019 ved både at modtage prisen for Årets Nye Talent og Årets Danske Jazzkomponist, for deres "meditative grooves, deres naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem". I efteråret 2020 udgav duoen opfølgeren, Haven, som en hyldest til naturen. De har forsøgt at indfange stemninger fra naturen ved blandt andet at bruge deres bedsteforældres sønderjyske og nordjyske stemmer, ligesom de har brugt lyden af et drømmende vindspil i en kolonihave. Musikken er skabt i de tidligste morgener, over den sorteste kaffe og er minimalistisk med et luftigt, sfærisk udtryk, hvor elektronisk og akustisk lyd forenes, og hvor fængende melodier møder nordiske stemninger i et drømmende og groovy univers.

 

Line up

  • Nikolaj Svaneborg: Würlitzer, synthesizer & klaver
  • Jonas Kardyb: Trommer & percussion

KIOSK

Aarhusiansk audiopoesi med jazzet nerve og hudløst nærvær Kiosk er et Aarhus-baseret band, der laver original audiopoesi. Sangene udgør en samlet fortælling om at være ung, blive ældre, være kvinde, mor, kæreste, rodløs, ensom, i fællesskab og nærmest lykkelig anno 2020. Det musikalske univers er inspireret af jazz, latin og pop. Ambition i Kiosk er at forene musik og poesi på en underfundig og tilgængelig måde – lige i øjenhøjde. Kiosk har eksisteret siden 2016 og består af Maj Ørskov (tekst), Rasmus Hvelplund (saxofon), Andreas Ohrt (klaver), Anders Boye (kontrabas) samt Severin Perc (perkussion). Vi har spillet en lang række koncerter i Aarhus og København og bestræber os altid på at levere en helstøbt koncertoplevelse præget af legesyge, nerve og nærvær.

 

Hør Kiosk på Soundcloud her

Dato
lør 5. jun, 20.00
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Mad & Musik
145 kr.
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret
Musik
95 kr.