SØG MENU

Svaneborg Kardyb + Dans & Lær

Koncert
Dato
tor 28. maj, 20.30
Dør åbnes kl. 20:00
Sted
Salen / 3'eren
Entré
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis

Svaneborg Kardyb

Der er raketfart på Svaneborg & Kardybs musikalske rejse mod stjernerne, som startede for ikke meget mere end et års tid siden.
 

I april 2019 sikrede de sig sejren i JazzDanmarks landsdækkende konkurrence for unge musikere; Jazzkonkurrencen 2019.

Deres debutalbum, 'Knob', udkom i marts 2019, blev ugens album på DR P8 Jazz og sikrede duoen hele to statuetter til Danish Music Awards; Årets Danske Jazzkomponist og Årets Nye Danske Jazznavn.

 

Musikken er skabt i de tidligste morgener, over den sorteste kaffe og er minimalistisk med et luftigt, sfærisk udtryk, hvor elektronisk og akustisk lyd forenes, og hvor fængende melodier møder nordiske stemninger i et drømmende og groovy univers. Det er som at snuble ned ad bjerget Zen, få en ganerenser midt i menuen og opleve rastløshed blive tøjlet og ende beroligende.

Line-up:
Nikolaj Svaneborg: Würlitzer, synthesizer & klaver
Jonas Kardyb: Trommer & percussion

Dans & Lær

Det er 10 år siden, Dans & Lær debuterede med deres helt særegne blanding af slidte fugleoptagelser og dansabel musik. Gruppen har i årenes løb spillet et hav af koncerter i hele landet og samarbejdet og optrådt med ornitologer, kunstnere, origamientusiaster, human beatboxere, tegnere, dansere, biologer, sangere, perlepladelæggere, præster, vj’s og en række blændende gæstemusikere.
På denne aften bliver publikum trakteret med et velvoksent foderbræt fuldt af fuglebandets stærkeste numre og mest opsigtsvækkende krøllede numre. Forvent en spraglet, varm og opløftende aften!

https://www.facebook.com/Dansoglaer

 

Dato
tor 28. maj, 20.30
Dør åbnes kl. 20:00
Sted
Salen / 3'eren
Entré
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis