SØG MENU

MUSIK TIL SPIL & FILM: oplæg og netværksmøde for nordjyske musikere

KORMA
Slutter cirka 20:00
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen

OBS: Kræver tilmelding inden kl 9:00 d. 28. september


Vil du skabe musik til film og spil?

KORMA og Musikindustriens Netværk inviterer sangskrivere og producere i Aalborg til netværksmøde, hvor du komme med ind i værkstedet hos film- og spilkomponister. Gaming er en voksende branche for komponister, og da Aalborg er centrum for spilnetværket Game Hub Denmark, vil Musikindustriens Netværk og KORMA gerne invitere musikbranchen i Nordjylland til et møde, der skal styrke jeres muligheder for at arbejde med musik til spil og film.

 

Du vil møde: 


Niels Højgaard Sørensen

Spildesigner, komponist og audiodesigner. 10+ år i spilindustrien. Ansat hos Bedtime Digital Games i Aalborg, som senest har udgivet action-adventure-musical-spillet Figment. Freelance komponist og lyddesigner (spil og TV). Har arbejdet på både små indie-produktioner og for helt store publishers som bl.a. EA og udgivet på PC, mobil og alle store konsoller. Har turneret i det meste af Europa og Rusland med forskellige bands. På nuværende tidspunkt aktiv i folk/punk-bandet Stöj Snak, som netop har udgivet deres andet album. Har desuden ageret producer for mindre bands i forskellige sammenhænge.

 

Claus Toksvig

CEO, producer og partner i Nørlum Entertainment. Han er uddannet på Animations Højskolen i Viborg og har bl.a. produceret projekter og serier for BBC, Amazon Prime og 20th Century Fox og den Oscarnominerede ”Song of the Sea” for Disney. Han har siddet i følgende bestyrelser: UNESCO Creative City Ambassador, The National Danish Film School’s Industry Panelist, TV Midtvest, Viborg Business, The Arsenal, The Animation Workshop’s Advisory Board. Han har vundet følgende priser: Annecy Cristal Winner for Calamity Jane 2016 - Best Business Leader in Viborg Municipality 2015 - Academy Award nominated for Song of the Sea


Thomas Lykke Larsen

Projektleder i BusinessAalborg og koordinator for spilnetværket Game Hub Denmark, hvor han driver netværkets arrangementer og giver sparring og vejledning til Aalborgs spilvirksomheder. Igennem de sidste 5 år har Thomas været med til at udvikle og understøtte den visuelle digitale branche i byen, og har blandt andet stået i spidsen for Aalborgs spilfestival Game Scope.

 

Mathias Madsen Munch
Komponist født og opvokset i Frederikshavn. Munch er uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium og har især skrevet musik til liveproduktioner herunder teaterkoncerter og interaktive koncerter i samarbejde med nogle af landets største aktører herunder DR Koncerthuset, Musikkens Hus, Museet for Søfart, Skovtårnet i Haslev m.fl. Munch har en forkærlighed for symfonisk musik og integrerer ofte orkester-elementer i sine produktioner. På dagen gennemgår Munch et af sine aktuelle projekter fra animationsverdenen, hvor samples og levende orkesteroptagelser mødes. Han er desuden næstforperson i DPA, foreningen for professionelle sangskrivere og producere.

Slutter cirka 20:00
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen