SØG MENU
lakhakhan_foto
vesselil_foto

Lakha Khan + Vesselil

Koncert
Dør åbnes kl. 20:00
Sted
3'eren / Salen
ENTRE
75 kr. / Forsalg
ENTRE
95 kr. / På dagen
Vegetarbuffet
95 kr.
Vegetarbuffet kl 17:30-19:30

Vesselil

er en dansk strygetrio med kontemporær folkemusik på programmet. Besætningen udgøres af violin, bratsch og cello, hvor endvidere sangen har en centralrolle i musikken. De tre unge musikere vægter det personlige udtryk højt og sætter et unikt præg på den nordiske folkemusiktradition. De har gravet i mulden af den nordiske sangskat, ført den til nutiden og flettet den sammen med egne kompositioner og improvisatoriske elementer. I glimt høres tilmed strejf fra varmere himmelstrøg i deres intense og delikate samspil. Med stor kvalitetsbevidsthed udforsker trioen strygeinstrumenternes muligheder og sangstemmerne som smelter sammen i livsbekræftende budskaber. Vesselil bevæger sig ofte i grænselandet mellem det glædessprudlende og det melankolske og formidler den dybde og styrke, som findes her.

 

Elisabeth Dichmann - violin, sang
Clara Tesch - violin, bratsch, sang
Maja Aarøe Freese - femstrenget cello, sang

Lakha Khan

Den indiske mester, og levende legende, Lakha Khan præsenterer og viderefører flere hundrede år gamle traditioner for folke- og sufi-musik fra delstaten Rajasthan.

Den indiske sanger og musiker Lakha Khan er muligvis den vigtigste repræsentant for strengeinstrumentet sindhi sarangi. Han blev født i en landsby i delstaten Rajasthan i en familie af traditionelle musikere fra Manganiyar-samfundet og fik fra en tidlig alder undervisning i denne tradition af sin far og sin onkel. Hans første offentlige optrædener var i slutningen af tresserne under vejledning af den højt respekterede historiker og musiketnolog Komal Kothari. I dag er Khan en af de sidste nulevende manganiyar-musikere, som mestrer det komplekse instrument og viderefører den århundredgamle tradition for rajasthani folke- og sufi-musik.

 

Lakha Khan er ikke blot en levende legende på sindhi sarangi’en, men også en virtuos sanger, der mestrer en række af Indiens forskellige sprog og dialekter. Musikalsk bygger han bro mellem folkemusik og klassisk musik, hvorom han selv udtaler: “klassiske musikere forbliver altid i kontrol, mens vi, der er selvlærte, tager friheder. Til tider stemmer vi ikke, men til tider opdager vi samtidig noget nyt.”

 

Udover utallige koncerter i Rajasthan og resten af Indien har Lakha Khan turneret i både USA, Europa og Japan. Albummet ’At Home’, der udkom i 2012 på Amarrass Records, blev fremragende modtaget af anmelderne og bragte for alvor musikken ud til det internationale publikum. Det britiske musikmagasin Songlines kaldte pladen “a real treasure”, mens Chicago Reader beskrev den som “et fantastisk sæt af feltoptagelser”. Sidenhen har Khan blandt andet turneret to gange fra kyst til kyst i USA og hans seneste udgivelse ’Live in Nashville’ er en optagelse fra den første turné i 2013. Denne plade indeholder både populære folkesange, sufi kalaams, kabir bhajans og klassiske ragaer.

 

Khan turnerer med sin søn Dane Khan, der spiller på den traditionelle indiske håndtromme dholak.

Husets Cafe tilbyder lækker Vegetarbuffet kl 17.30 - ca 19.30

Dør åbnes kl. 20:00
Sted
3'eren / Salen
ENTRE
75 kr. / Forsalg
ENTRE
95 kr. / På dagen
Vegetarbuffet
95 kr.
Vegetarbuffet kl 17:30-19:30