SØG MENU

Kalaha

Koncert
Dato
fre 7. maj, 20.00
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Mad & Musik
145 kr.
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret
Musik
95 kr

KALAHA

Kalaha er kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og geografiske spektre. Som live-band er de medrivende og højenergiske, og er kendt for at sætte ild i dansegulvet og bringe publikum i trance. Til det bruger bandet elementer fra alt fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno.

 

Nu er Kalaha klar med endnu et velproduceret, genre-omvæltende album-udspil, som bl.a. indeholder forårs-radiohittet “Dans Det Op”, hvor gruppen får hjælp af danmarks psych-rock konge, den tour-aktuelle Uffe Lorenzen. På pladen, som er produceret af bandets ene halvdel, Rumpistol og Spejderrobot, finder man også den politiske funkbasker “Özgürüm Ben”, der pt. ligger i rotation på P6 Beat og som inddrager bandets tilbagevendende samarbejdspartner Hilal Kaya på tyrkisk vokal.

 

På Mystafa besøger Kalaha alle fire verdenshjørner: der er brasiliansk samba vestfra, tyrkisk 70'er musik østfra, afrikansk highlife og ørkenblues sydfra, og Lorenzen samt den albumaktuelle folk-sanger Hjalte Ross nordfra.

 

Kalaha formår at skabe et helt unikt univers af lydbilleder og -elementer, hvor man som lytter i det ene øjeblik er på hæsblæsende biljagt igennem bazaren i Istanbul og i næste nu svæver i rummets kosmiske evighed - for så at lande midt i en kærlighedsceremoni i Mali med Moussa Diallo som ypperstepræst.

 

Kalaha består af:

Niclas Knudsen - guitar, el-bas, talk box & vokal

Emil de Waal – trommer, percussion, elektronik & vokal

Jens ‘Rumpistol’ Christiansen – synths, würlitzer, programmering

& vokal Mikael ‘Spejderrobot’ Elkjær – synths, programmering & vokal

Dato
fre 7. maj, 20.00
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Mad & Musik
145 kr.
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret
Musik
95 kr