SØG MENU

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal

Musik
Dør åbnes kl. 20:00
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
50 kr.
OBS! KUN FORSALG

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal

Avantgarde møder easy-listening, møder etno, bliver til drømmende filmiske flader og derefter til kantet destruktivitet. Nysgerrighed og transformation binder to af den danske musikscenes mest versatile cv’er sammen til et symbiotisk og evigt udviklende musikalsk udtryk.

 

Den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren og den danske trommeslager Emil de Waal udgiver 3. juli 2020 deres andet duoalbum 'Måne'. Gustaf Ljunggren og Emil de Waal er to kunstnere der hverken ser op eller ned. De møder alle i menneskelig og musikalsk øjenhøjde, brænder for at dele og for at tage del. Således formår de at løfte deres musikalske virke til noget så ædelt som inkluderende og medmenneskeligt ansvarsfuldt. Dette i sammenhæng med deres musikalske overskud, energi og nærvær har ført til samarbejder med så forskellige artister som Band Of Horses, Finn Ziegler, Kim Larsen og Bill Laswell. Efter udgivelsen af debut-albummet i 2018, der førte til bla. DMA-nominering, 200 afspilninger på DR P8 Jazz, en placering på en Ibiza-compilation fra Music For Dreams, samt talrige koncerter på forskellige kontinenter og i konstellationer på op til 50 musikere samtidigt, er Gustaf Ljunggren og Emil de Waal atter en duo på det nye album 'Måne'.

 

Musikken er om muligt endnu mere personligt reflekterende end på debut-albummet. Stadig legende og spontan, men stikker denne gang dybere i duoens musikalske erindring. ”For mig er f.eks. nummeret ’Stuk 3’ et slags nutidigt billede af "noget" fra fortiden, og det "noget" kunne være musik som Emil og jeg har hørt på Walkman som unge” forklarer Gustaf. Uden at fjerne fantasi og associationer fra lytteren, efterlader flere af de nye numre et tydeligt indtryk af minder hvis detaljer måske er glemt, men hvis stemning er intakt. Pladen er indspillet i Gustaf Ljunggrens studie i København med en sikkerhedsafstand på langt mindre end de anbefalede to meter, og færdiggjort få øjeblikke før Coronaen kom. Sidenhen er den blevet mixet i New York af Andy Green (Velvet Underground, John Cale).  
 

I denne tid:

- 30 billetter i salg pr. koncert - kun billetter i forsalg (via huset.dk/kalender)

- Siddende koncerter med caféborde og 2 stole ved hver, afmærket med 4 m2 pr. bord, 

- 2 m2 pr. person og minimum 1 m i mellem pladserne.

-  Kun salg af flaskevarer

- Betaling helst Kort og Mobilepay (Vi tager i mod kontanter, men kun i lige penge)

- Rig mulighed for afspritning, håndvask og hygiejne efter myndighedernes anbefalinger

Dør åbnes kl. 20:00
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
50 kr.
OBS! KUN FORSALG