2012 i Husets Galleri
Husets Galleri byder på masser af nyt fra den nordjyske kunstscene - og vi vover at påstå, at her er både nyt blod og rygende klare talenter. Men kom forbi og oplev det selv ...
I maj vises fotografi som malerisk univers i "Magisk manipu" af Lone Gjessing og vi er stolte og glade for at kunne præsentere dette nybrud i nordjysk kunst.
I juni bliver HUSET 100 år - og Husets historie får plads i galleriet.
Hele verden rundt og hjem igen...
Efteråret byder på besøg fra Skive egnen af Erik Dahl Nygaards indsigtsrige menneskeunivers.
I september kommer kunsthåndværkets blomstrende verden indenfor i varmen præsenteret af Jane M. Jensens blomsterverden.
I oktober får fotograf Tor Løkken TV2 Nord os til at åbne øjnene for den hastigt forsvindende historiefortælling med sin udstilling om Aalborgs industri i forfald - "Industry fading.." Udstillingen følges op af udsendelser i TV-Nord.
I november vender Aalborg kunstneren Dennis Seide hjem fra København for en kort bemærkning med huset på ryggen, om halsen, med alter ego'er fulde af melankolsk eftertænksom humor. Aalborgs nye Bangsy? - i hvert fald tipper vi på, at denne kunstner er godt på vej mod internationalt gennembrud.
VELKOMMEN!
Vil du gerne udstille? Så send en mail til annette@huset.dk og hør mere...
Gallerigangen
Aalborg Fotoklub har skiftende udstillinger i gallerigangen.
Udstillinger i Husets Galleri - hvordan?
Vil du gerne udstille?
...så send en mail med lidt info om dig og dine billeder og eksempler på det du kunne tænke dig at udstille til annette@huset.dk
I Husets Galleri tager vi ingen procenter af salg, så når man køber kunst her, går det hele til kunstneren! I stedet for giver vi plads på væggene og siger ja til at give kunstnere en chance, hvis de vil noget, flytter noget, udfordrer, laver kunst med tanker bag, hjertet med og rør!
Vi vil mer' end at udstille kunst på væggene - vi vil sparke liv i kunsten - og gå nye veje i udforskningen af det at skabe!
Har du spørgsmål kontakt annette@huset.dk
Vær opmærksom på at at Husets Galleri både fungerer som Galleri og konferencerum i dagtimerne.
Kunstnere står altid selv for ophængning og nedtagning af udstillinger i Huset.
Ønsker du konferencemøblerne flyttet fra Galleriet ved fernisering på din udstilling, beder vi dig om selv at stå for at flytte og sætte dem på plads igen :-)
Du kan se en lokaleplan over Husets Galleri her og læse om hvilke betingelser, du har som udstiller her :-)
Pecha Kucha Night - 20 x 20 x dig
Kom og oplev når kunstnere, designere, arkitekter og andre kreative eksistenser fra Aalborg præsenterer deres idéer og visioner på 20 X 20 sekunder. Det er Husets Galleri der står bag PechaKucha Night Aalborg, og du kan opleve den tirsdag 12. juni 2012! Fri entré Læs mere her>>
Fast åbningstid i Husets Galleri
Fast åbningstid i Husets Galleri mandag-fredag kl. 17-22 og søndag kl. 11-16. Lejlighedsvis bruges galleriet også til konferencer i dagtimer men vil ellers være åbent for besøgende.
MAJ: Lone Gjessing - Magic Manipu
Søn. 29. april - ons. 30. maj 2012
Lone Gjessing er autodidakt fotograf. Hun arbejder hovedsagligt med det manipulerede fotografi. Billederne skabes altid ud fra eget materiale. Hendes fotografik og fotocollager opstår på næsten magisk vis.
I 2009 blev hendes digitale kunst vist for offentligheden for første gang. I dag har flere af hendes værker været antaget på censurerede kunstudstillinger. Udstillingen "Magic Manipu" rummer motiver, der både er figurative og nonfigurative.
Velkommen i Husets Galleri til udstillingen Magic Manipu- fotografier i Lone Gjessings virkeligheder!
JUNI: Huset bliver 100 år
Jubilæumsudstilling om Huset i 100 år :-)
Gå på opdagelse i hele Husets historie lige fra et blik ind i Hans Lyngby Jepsens stue, over fattiggårdsberetninger og redskaber fra arbejdsanstalten, til Husets lange liv som kulturhus, for at ende med fremtidsplaner og drømme i skitser fra Katedralhuset.
Galleriet er åbent hver dag fra 12-22. Weekenden fra 11-16.
AUGUST: Erik Dahl Nygaard
Tor. 9.8.- ons. 29.8. 2012
Erik Dahl Nygaard slår sine kunstneriske folder på Skive egnen, hvor han bl.a. står bag adskillige skulpturprojekter og han udstiller over hele landet i diverse gallerier og på messer.
Erik Dahl Nygaaard har malet utrætteligt gennem mange år og har sin egen umiskendelige streg i farverige fabulerende billeder. Han er en betragter, der dykker ned i et menneskehav af figurer, der altid er i relationer med hinanden og en del af ét hele - altid på vej.
Gå på opdagelse i et unikt billedunivers fuldt af følelser i Husets Galleri i august.
Fernisering torsdag d. 9.8. 2012 kl. 17-19
Del 1 Erik Nygaard by Kirsten-Marie_Hedeland
Se anden del af interviewet med Erik Dahl Nygaard her: /dai.ly/yQYEJC
SEPTEMBER: Jane Jensen
Søn. 2.9. - ons. 26.9 2012
I forbindelse med Kunsthåndværkermarkedet på Huset har galleriet inviteret Jane Jensens blomsterverden indenfor. Jane fortæller:
"Jeg er født i 1958 i Hjørring, og bosiddende i Saltum. Jeg maler med både acryl og olie. Mine malerier vrimler ofte med blomster og jeg kan godt lide at få maleriet til at blive 3D-agtigt, så man får en fornemmelse af at man kan plukke direkte fra lærredet.
Jeg har efterhånden udstillet mange steder bla. B&O, LEGO, NYCOMED, Galleri Mikkelsberg Husum Tyskland. m.fl."
Gå ind blandt blomstrende kunsthåndværk i Husets Galleri i september.
Fernisering i forbindelse med Kunsthåndværkermarked kl. 11-13
OKTOBER: Tor Løkken: "INDUSTRY FADING TOLOVISION
Søn. 30.9. - ons. 24.10 2012
Fællesnævneren for fotograf Tor Løkkens billeder er de gamle industrier i
Aalborg. Værftet, Eternitten, C.W. Obel, livet på havnen;
Alt det, der har været byens særkende og som i dag har udspillet rollen som
Aalborgs livsnerve. Alligevel har de en plads, for Tor Løkken ser de
forfaldne bygninger som æstetiske historiefortællere, der fortjener at blive
hyldet.
Som Dansk Andels Cements mølleri på Lindholm Brygge, der har fået lov til at
forfalde gennem årtier. Den var egentlig bevaringsværdig, men er nu dømt til
nedrivning.
Det er endnu et stykke industrihistorie, der forsvinder og jeg synes, at
vi må spørge os selv, om det er sådan vi vil have det?! Om byen skal ændres
så meget, siger Tor Løkken, der med sine rå og detaljerede fotos fremkalder
fortiden i nutiden.
Tor Løkken er født på Island, i 1969, uddannet billedjournalist på Danmarks
Journalisthøjskole og betegner sig selv som fortæller. Udover at tage fotos
under navnet tolo er han til daglig videojournalist på TV2Nord, hvor han
også har lavet en serie tv-programmer om de gamle industrier i Aalborg.
Tor Løkken driver, sammen med, Anette Løkken, fotogalleriet > tolovision.dk
der har base i Frydendal, Aalborg.
Fernisering søndag 30.9. 2012 kl. 12-14
NOVEMBER: Dennis Seide
Søn. 28.10. - ons. 28.11. 2012
Når talen falder på den danske samtidskunstner Dennis Seide, er referencen til Tom Kristensens store samtidsroman ”Hærværk” langt fra tilfældig. Begge forsøger de i deres kunstneriske virke at afsøge og kortlægge den eksistentielle smerte og skrøbelighed, som opstår i det moderne menneskes konfrontering med en indre verden i fortsat opløsning og udvikling.
Dennis Seides værker skaber ved hjælp af hans karakteristiske melankolske humor et snert af håb og forløsning hos beskueren, hvorved selv de mest håbløse situationer formår at fremstå både smukke og opløftende. Der er altid håb og humor i Seides ellers så sørgmodige billedverden, hvilket er to kerneelementer i den jyske kunstners virke: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!
Materialemæssigt benytter Seide sig af en afdeles bred palet, der bl.a. tæller traditionelle malerier, mixed media på lærred, found objects-skulpturer, grafik, streetart, værker på papir, videoinstallationer, musikalske kompositioner, lyrik og meget mere.
Fernisering søndag 28.10. 2012 kl. 12-14





















