SØG MENU

Songwriters Room feat. Anja Tietze Lahrmann + Andreas Halskov og Christina Momme

Musik
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
65 kr.
Vis studiekort og medbring én gratis gæst
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret

Songwriters Room - koncertturné med danske sangskrivere i Randers, Aalborg og Hjørring

 

●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○

Datoer:

13. november i Hjørring

14. november i Randers

15. november i Aalborg

●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○

 

Huset i Aalborg, Turbinen i Randers, og Under Kniven i Hjørring, præsenterer en helt unik koncertrække, der står i sangskrivningens tegn.

Få et indblik i sangskrivernes kreative arbejdsrum, når tre sangskrivere, sammen med musiker Anja Tietze Lahrmann fra Excelsior, sammen dyrker sangskrivningens kunst.

 

Songwriters Room er et koncertformat som Huset i Hasserisgade igennem en årrække har haft utroligt gode oplevelser med, hvor dygtige musikere fra hele landet, har mødtes om sangskrivningens kunst. Her er fokus på sangskriveren og sangene, med en helt enkel produktion og arrangement, der giver kunstnerne mulighed for at præsentere deres sange i deres reneste og mest intime form. 

 

Koncerterne turnerer mellem de tre byer, så du som lokalt publikum kan opleve sangskriverne i din by. 

På scenen skiftes sangskriverne til at præsentere og spille deres sange, som en slags sang-stafet. Sangene ledsages ofte af en snak om de tanker og følelser, der ligger til grund for musikken.

 

Denne koncertaften kan du derfor opleve tre sangskrivere, med rødder i Midt- og Nordjylland, lukke hinanden ind i deres musikalske universer. De deltagende lokale musikere er Andreas Halskov og Christina Momme der kommer fra både det aarhusianske og aalborgensiske musikmiljø. 

 

Som en del af forløbet, vil musikerne mødes på den første dag på turen på Huset i Aalborg, og have tid til i fællesskab at dyrke hinandens materiale. Herefter vil de turnerer mellem de fire byer på skift og dele scenen i hver by. 

 

Glæd dig til at opleve en unik og intim koncertaften, hvor du får lov at dykke helt ind i sangskrivningens kunst og musikernes univers.

 

Grafik af @moontea_illustration 


 

●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○

 

Om Anja Tietze Lahrmann/Excelsior:

Bag soloaliasset Excelsior står den danske komponist, producer og sanger Anja T. Lahrmann. Med udgivelserne O Horizon (2019), Fit For Fiction (2022) samt det hybride korværk “Det yderste hav” opført i samarbejde med det grønlandske kor Ingiulik (2023) bag sig sammenvæver Excelsiors alt-popmusik, akustiske og syntetiske rum, kropsliggjort midi samt tekstlig world building.

I en åben pendulering mellem kollektivisme og DIY ser Excelsior sig selv som en nysgerrigt

samarbejdende musiker og komponist med et multidisciplinært virke på tværs af kunstformer og genreskel. Excelsior arbejder pt. på nyt materiale med forventet udgivelse i 2025.

 

Anja Tietze Lahrmann er komponist, producer og lydkunstner bosiddende i København. 

Hun er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatoriums kandidatlinje Music Creation i København og fra Sonic College i Haderslev.

 

Andreas Halskov:

Sangskriveren Andreas Halskov har i årevis været en del af det aarhusianske undergrundsmiljø, hvor hans musikalske indslag har efterladt et markant aftryk. Nu er han aktuel med sit hjertebarn, projektet Tugboat, hvor han for alvor lader sin unikke stemme komme til udtryk. Halskovs sangskrivning er kendetegnet ved en skæv, sørgmodig og smuk æstetik, stærkt inspireret af 90’ernes sadcore-bølges toneangivende navne som Red House Painters, Slint og Codeine. Tugboat er en inderlig rejse ind i følelsernes dybder, hvor melankolien altid er til stede, men aldrig uden en skønhed, der skinner igennem.


 

Christina Momme:

Christina Momme er en stærk stemme i det Aalborgensiske musikmiljø og har med sit projekt Poetiske Momenter skabt et stille oprør til en tid hvor en overkompensering, leveringsparathed, elektronisk distance skabt virkelighed dominerer. 

I et ønske om at bevæge musikken og dens udtryk i grænselandet mellem kunst, poesi og almen sangskrivning. Men også at skabe et rum som søger tilstedeværelsen, der ikke er bange for at udfordre både publikum, men også Christina selv, og som lægger vægt på den emotionelle stemning og de personlige sangtekster.

 

Lydbilledet skabes af den akustiske guitar, der henter inspiration fra en sfærisk og jazzet tilgang i en simpel songwriter-stil, der ligger som opbakning til lyrikkens stemning. 

 

Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
65 kr.
Vis studiekort og medbring én gratis gæst
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret