| F A K T A : |
|
Adr. / Tlf.: Hasserisgade 10, DK-9000 Aalborg |
Vision:
Huset er et kulturhus, der danner ramme om kulturelle oplevelser, kreativ selvudfoldelse, møde- og forsamlingsvirksomhed samt socialt samvær.
HUSET er en udviklingsorienteret og væsentlig aktør, der i et aktivt åbent samspil med kulturmiljøet og HUSETS brugergrupperinger bidrager til skabelsen af et varigt og mangfoldigt udbud af kulturelle tilbud til Aalborgs borgere.
Mission:
- HUSETs servicetilbud til alle
Café funktion
Husets nyindrettede køkken og café danner den hyggelige ramme for at mødes over en kop kaffe, til møder eller god mad i forbindelse med brugere og publikums øvrige kulturelle oplevelser eller kreative selvudfoldelser i HUSET. Der er nu etableret en egentlig stationær intimscene, og cafescenen vil derfor naturligt danne ramme for en større del af HUSETs kulturelle aktiviteter som koncerter, foredrag, mad&musikarrangementer m.m.
Værkstedsfaciliteter
HUSETs råder nu både over nyindrettede kreative værkstedsfaciliteter og medieværksted – trykkerifunktion med helt nyt opdateret hard- og software.
HUSETs øvelokaler har gennemgået lydteknisk isolering og er udstyret står klar til øvning.
HUSET tilbyder ikke undervisning, men udbyder diverse workshops som supplement til eksisterende undervisningstilbud
Lokaleudlån
HUSET stiller mødelokaler af varierende størrelse målrettet foreninger og interessegrupper, foredragsvirksomhed, dans og bevægelse m.m. gratis til rådighed i HUSETs almindelige åbningstid.
HUSET huser Skolernes Dramacenter samt Karneval i Aalborgs arrangementskontor
Kunst- og kulturformidlingRytmisk spillestedsfunktion med særlig fokus på jazz, folkrock, blues og verdensmusik.Åben scene og hjælp til afvikling af arrangementer – målrettet brugergrupper, kulturelle vækstlag og musikforeninger i AalborgHUSET arrangerer sommerunderholdning (TorsdagsTræf, elektronsik festival, Aktiv sommer m.m.)HUSET deltager som aktiv partner i større kulturelle events (kulturnatten, Tall ship race, musikfestivaller m.m.)GallerifunktionForedrag
Strategi:
HUSET faciliterer brugernes kreative selvudfoldelse og yder i den forbindelse rådgivning og vejledning.
HUSETs fysiske rammer skal være fleksible og kunne tilpasse sig brugernes nye behov samt være tilgængelige i videst muligt omfang for alle brugere. Der er handicapindgange fra fortovsniveau i begge fløje. Der er nu handicaptoiletter i begge værstedsfløje/ v. cafeen samt lift til café og medieværksted.
Nærmere strategi og handleplan for de enkelte kerneområder beskrives i HUSETs virksomhedsplan som ligger i forlængelse af HUSETs kontrakt med Aalborg kommune.
Hvem:
Fra HUSETs vedtægter:
”HUSET er en selvejende institution med en overordnet ledelse der forestås af en bestyrelse på 5 medlemmer, der har de kompetencer, som må anses for nødvendige til sikring af udvikling og optimal ledelse af HUSET. 2 medlemmer udpeges af Aalborg byråd, 1 medlem udpeges af og blandt medarbejderne i HUSET, 2 medlemmer udpeges af skole- og kulturudvalget efter indstilling fra den siddende bestyrelse.”
HUSET er ikke lovreguleret, men får støtte fra Kunstrådet til den rytmiske spillesteds-funktion. HUSET og Aalborg kommune udarbejder netop nu samarbejdskontrakten som er gældende i perioden 2006-2009.
HUSETs bestyrelse er konstitueret marts 2005. Aalborg Byråd har tiltrådt nye vedtægter og forretningsorden for HUSET i forbindelse med udpegelsen af ny bestyrelse.
Fordele for byen:
HUSET har gennem de godt 30 år, det har eksisteret som kulturhus udviklet sig til det nærmeste Aalborg kommer et kulturhus for hele befolkningen. Med dets særlige stemning er HUSET et stort aktiv for byen og dens borgere.
Værkstederne tilbyder faciliteter som skal tilfredsstille mange interesseområder og behov. Gårdhaven byder på musikarrangementer, festivals, kunsthåndværkermarked, modeshows og andre initiativer som skulle give alle indbyggere lyst og mulighed for at nyde et at byens smukkeste rum.
Den nyindrettede café tilbyder hjemmelavede produkter af gode råvarer til rimelige priser. Spillestedsfunktionen tilbyder koncerter for et smallere publikum - og supplerer dermed byens øvrige 3 spillesteder.
Mødelokaliteterne står gratis til rådighed for foreninger og interessegrupper.
Endelig har HUSET ved dets aktive medvirken ved store begivenheder som Cutty Sark Tall Ships Race og Ungdomslegene været en aktiv medspiller for Aalborg kommune gennem årene.
Af Per Brahde
Huset i Hasserisgade kender vi i dag som et af Aalborgs kultur- og aktivitetscentre, men dets mure kom på tegnebordet allerede i 1911 og blev rejst i 1912; siden da har det gennem årene dannet rammen om vidt forskellige funktioner og aktiviteter, der kan samles i tre afsluttede epoker og en kort overgangsfase, hvormed den fjerde og nuværende indvarsles:
Oversigt:
- 1911 - 1933: fattiggård >
- 1933 - 1960: arbejdsanstalt >
- 1960 - 1973: forsorgshjem >
- 1974 - 1976: græsrodscenter >
- 1978: kulturhus >
- Bibliografi >
- Billeddatabase >
Fra ovenstående links kan du læse en række korte artikler om Husets historie og oprindelse i fattigvæsenets St. Jørgensgaard, bygget i 1911 med det formål at være Aalborgs nye fattiggård – erstatningen for den gamle og i dag nedrevne, der lå i fordums Skolegade. Desuden finder du en billedatabase med glimt fra Husets liv gennem tiderne og en bibliografi over anvendte kilder samt forslag til supplerende læsning. For de meget læselystne er der en mere vidtløftig og uddybende artikel om Husets lange forhistorie og baggrund i Aalborgs fattigvæsen. Den kan hentes som PDF-fil her: Husets krønike.





