1974 - 1976: Det første Huset
Ungdomsoprør og græsrødder
For St. Jørgensgaard betyder skilsmissen, at de herlige bygninger står tomme just i en tid, hvor spraglede hippier sætter kolorit på gadebilledet, og luften emmer af ungdomsoprør og sjov tobak, opbrud og udbrud, eksperimenter med levevis og boformer samt talrige græsrodsbevægelser i kim.
I konsekvens heraf beslutter byrådet i juni 1973 at stille bygningerne til rådighed som aktivitetshus for byens unge – som det er sket i København med Huset i Magstræde i 1970, efterhånden fulgt op af flere andre byer landet over.
Dørene står åbne, og i 1974 rykker DUS, De Uddannelsessøgendes Samarbejdsudvalg, ind i St. Jørgensgaard og begynder at etablere Huset som selvejende institution, planlægge udnyttelse af lokaler og sætte faste aktiviteter i ramme.
Ganske som vi kender det fra Huset i dag, var der flittig aktivitet med grupper og organisationer i mødelokalerne, og derudover lånte nogle af disse også kontorfaciliteter i fælleskontoret. Desuden var der cafeteria, bogcafé, trykkeri, keramik- og træværksted, atelier, mørkekammer, filmklub, rådgivningsklinik og 'børneparkering'.
Mere herom i bogen Huset Hasserisgade 10, som findes i lokalsamlingen på Hovedbiblioteket. Heri beskrives idéerne til Husets tilbud, husregler m.m. Lokalsamlingen har desuden årsberetninger og gamle programmer fra denne tidlige version af Huset, som ikke skulle vare ved.
Der findes flere udgaver af historien om Husets lukning, en af dem lyder:
»I løbet af 1976 opstod der uoverensstemmelser mellem det ansatte personale og husbrugerne, der kulminerede d. 21. september. Personalet havde sendt et brev til borgmester Marius Andersen, hvori de erklærede, at de følte sig truet. Marius Andersen skred derefter til det noget drastiske skridt at beordre Huset lukket. Det skete i de sene nattetimer. Alle låse var blevet udskiftet, så ingen fra husstyrelsen kunne komme ind.« (Gjøl, s. 41)
Grunden til kontroverserne skulle efter sigende have været, at en gæst, der ikke tilhørte den faste skare af brugere, forulempede portneren – foruden tilbagevendende problemer med at få brugerne ud til lukketid. Lukningen af Huset, som det så ud på dette tidspunkt, var definitiv, men i årene efter blev der skrevet en del om begivenheden i de lokale aviser.




