SØG MENU
wall_ljunggreen_nulle_foto
acidpaasvenska_foto

VINTERJAZZ: Emil de Waal, Gustaf Ljunggren & Nulle + Acid På Svenska

Koncert
Dør åbnes kl. 20
Sted
Hybrid / 3eren / Salen
Entre
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis

Emil de Waal, Gustaf Ljunggren & Nulle

En musikalsk konstellation på tværs af genrer og generationer har så dagens lys i dette årtis begyndelse, og deres debutalbum vandt en DMA for Årets Danske Jazzudgivelse 2013.   
Bandet debuterede på Copenhagen Jazzfestival 2011 med en skøn rejse i musik -både nykomponeret, improviseret, jazz, world, beat, Ellington, Mingus, Chopinog alt, hvad hjertet kan begære.

 

Nulle er en legende med sin klarinet og sit fantastisk udtryksfulde og swingende spil. Nulle har spillet verden tynd de sidste 50 år bl. a. med sit Verdensorkester og indtaget stuerne i diverse tv-programmer i samarbejde med Poul Nesgaard igennem årene.

Emil de Waals professionelle liv som musiker begyndte, da han i 1987 var med til at stifte "Bagdad Dagblad". Siden da har han spillet trommer med stort set alt og alle i Danmark lige fra undergrund over jazz og rock til sommetider mere stuerene genrer i diverse tv-husorkestre.

Gustaf Ljunggren er – ud over hans rolle som den tavse svenske kapelmester fra Det Nye Talkshow med Anders Lund Madsen – en fuldstændig fabelagtig musiker, som faktisk kan spille på stort set alle instrumenter. Altid en overraskelse at lytte på.

Acid På Svenska

Den svenske jazzkomponist Jan Johansson udgav i 1964 den legendariske og jazzede genfortolkning af svenske folkesange, "Jazz på Svenska". Pladen har siden dannet skole i den nordiske jazz og er for længst nået ud til resten af verden – og næsten alle svenske hjem.

I 2015 besluttede den svenske DJ og producer Christian Lappalainen aka Calico sig for at tage favntag med Johanssons fortolkninger – dog med det twist, at Lappalainens versioner blandt andet blev indspillet med Rolands nyklassiske syremaskine, TB-303, som bærende melodistemme.
Pladen "Acid på Svenska" udkom samme år til anmelderroser, og det er dette helt særlige møde mellem folkeviser, melankolsk jazz og acid house, du kan se frem til, når Christian Lappalainen og DJ Bacid lægger vejen forbi Vinterjazz 2019 som en del af temaet Jazz Remixed.

I forbindelse med Vinter Jazz producerer Copenhagen Jazz Festival en kort koncertrække med fokus på Remixningen af jazzmusikken.
Til Jazz Remixed tages ikoniske jazzplader under behandling af nogle af kontinentets mest nysgerrige vinylsamlere og djs. Tidligere udgaver af Jazz Remixed er skabt af navne som Raske Penge, Tue Track, Lulu Rouge, Lord Akton, Epic Vinyls from Brazil, Simon Dokkedal (Den Sorte Skole) m.fl.

www.facebook.com/acidpasvenska/

 

Husk vores studierabat - Fremvis studiekort og medbring en gæst gratis! (medmindre der bliver udsolgt).
Show your Studentscard and bring a friend for free! (except if the venue is sold out).

 

OBS: Husets Cafe er ikke åben denne dag (lørdag).

0000vinterjazzlogo2019
Dør åbnes kl. 20
Sted
Hybrid / 3eren / Salen
Entre
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis