SØG MENU
anna-elizabeth
ingowanring
josephine_foster
mindmistmoon_uon

REFUGIUM: Josephine Foster + B'ee (In Gowan Ring) + Mist Mind Moon + uon

Musik
Dør 17:30 / Suppe 18-19
Sted
Hybrid / 3eren / Salen
Refugiet
Entre
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis
Vegetarsuppe
25 kr.

Er du én af dem der ikke skal til karneval?
Er du ude af stand til at føle dig tilpas i en snapsebrandert omringet af dansende sorte affaldssække og spraymalede, aflagte barnevogne?
Er du på jagt efter et sted, hvor smølfer, sygeplejersker og hulemænd ikke pisser i din baggård?
Er du mere til vegansk suppe end Mokaï og mere til obskur folkemusik og violinloops end til beruset samba og hektisk techno?

Vi byder dig indenfor i vores REFUGIUM.

fra kl.18.00 serverer vi vegansk suppe og fra kl.19.00 er der koncerter aftenen ud:

 

19.00 Josephine Foster (US)

Den amerikanske folk-sangerinde Josephine Foster trækker som sangskriver fra alle hjørner af det musikalske spektrum og skaber et særegent og helstøbt udtryk, som har gjort hende til en hyppig gæst på forsiden af Wire-magasin og badet hende i anmelderros fra de største internationale musikmedier. I hjemmet blev Foster fra morens side stærkt præget af tidlig amerikansk populærmusik kaldet Tin Pan Alley, mens faren introducerede hende for rock’n’roll. Den amerikanske western-folk blev en uundgåelig del af den musikalske opvækst i hjemstaten Colorado, mens hun i ungdomsårene udviklede en stor passion for kunstsang og klassisk musik.
Ungdomspassionen gjorde, at Foster startede ud som sangerinde til begravelser og bryllupper, mens hun drømte om at blive operasangerinde. Senere ændrede hun spor, og fra årtusindskiftet begyndte hun at indspille sine egne sange – stærkt inspireret af Tin Pan Alley. Hun tilbragte mange år i Chicago, hvor hun ved siden af arbejdet som sanglærerinde optrådte og indspillede med en række lokale musikere, deriblandt som Born Heller, en duo hun dannede med free-jazz bassisten Jason Ajemian, og The Children Hour, som var en pop-duo dannet med sangskriveren Andrew Bar.

Siden er det blevet til en håndfuld solo-albums, deriblandt ’Blood Rushing’ fra 2012, der placerede Josephine Foster på forsiden af det prestigefyldte engelske musikmagasin The Wire. Det meget anmelderroste album ’I’m a dreamer’ fra 2013, som TimeOut Magazine beskrev som “a pretty much perfect set, a quiet masterclass in songwriting with melodies that find the sweet spot in unexpected places and a self-possessed beauty that only grows with every listen”. Og det seneste indspillede livealbum fra 2016, ’No More Lamps In The Morning’, med hendes mand og musikalske samarbejdspartner Victor Herrero på 12-stringede portugisisk guitar og Gyða Valtýsdóttir fra bandet múm på cello.

 

www.facebook.com/JosephineFosterMusic

20.15 B'ee (In Gowan Ring)

In Gowan Ring er et psykedelisk folkband anført af – og stort set synonymt med – multi-instrumentalisten og instrumentbyggeren B’ee. Bandet har siden sin undfangelse i midt-90’erne udgivet et hav af plader, der tæller hovedværker som bla ‘Hazel Steps Through a Weathered Home’ og ‘The Glinting Spade’, som begge har været store inspirationskilder for den psykedeliske folkscene.
Den unikke middelalderinspirerede folkemusik fra In Gowan Ring, var noget af det første musik i starten af 00'erne der fik betegnelser som Free-Folk Weird Folk og Free Folk, som boblede op fra især den amerikanske undergrund og fostrede navne såsom Joanna Newsom, Devendra Banhart, Coco Rosie, Faun Fables, Espers, Vetiver og mange flere.

 

www.facebook.com/InGowanRing

21.30 Mist Mind Moon & uon

Storbyen Berlin er fælles fikspunkt, når violinist Katrine Grarup Elbo og synth-pop-duo uon drager på dobbeltturné i Danmark i maj 2019. Berlin som inspiration og abstraktion for nye retninger inden for elektronisk musik – og som hjemby for de tre kunstnere og deres virke.
Katrine Grarup Elbo er uddannet violinist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og dyrker en karriere, der forgrener sig i alternative og avantgardistiske retninger inden og uden for den klassiske musikscene, bl.a. i kraft af hendes virke som kernemedlem af klangkollektivet We like We og performanceduoen La Mia Bella Sorella med solist ved Den Kongelige Ballet, Astrid Grarup Elbo.

Katrine Grarup Elbo (Mist Mind Moon)

 

uon - Anna Sharifi og Nina Branner

- laver elektronisk pop med live vokaler, industrielle beats og masser af synthesizer. Deres stil er lige dele dunkel og dansabel med elementer af jazz og persisk folklore.
Gennem de sidste tre år har uon optrådt på små og store scener i Berlin og København og har været spillet på de landsdækkende tyske radiostationer Fritz Radio og Radio Eins.
Nu forener uon og Katrine Grarup Elbo deres kræfter på en Danmark-tour. Katrine Grarup Elbo med sit første soloprojekt Mist Mind Moon, som består af kompositioner for violin og undersøger forholdet mellem krop og storby, individ og masse, eksistens og metropol: Nok er storbyen skabt af og til mennesker - men er den egentlig for mennesker? Akustisk violin og elektrisk, loop-baseret pedal-setup skaber en musisk og tematisk flydende overgang til uons set, hvor det musikalske scape fra neoklassik transcenderer over i en synthesizer-båret elektro-koncert.

Med Mist Mind Moon og uon venter en koncert i den eksperimenterende og moderne elektroniske musiks tegn på en solid, instrumental bund og performer-glæde.

 

www.facebook.com/listentouon

 

Husk vores studierabat - Fremvis studiekort og medbring en gæst gratis! (medmindre der bliver udsolgt).
Show your Studentscard and bring a friend for free! (except if the venue i sold out).

 

Vi tilbyder lækker refugium - vegetarsuppe kl. 18 - 19 / 25 kr.

- suppen kan købes online samt på dagen :)

Dør 17:30 / Suppe 18-19
Sted
Hybrid / 3eren / Salen
Refugiet
Entre
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis
Vegetarsuppe
25 kr.