SØG MENU
phoenix_sangka_foto

Papaya koncert: Phønix med SangKa (CHN)

Koncert
Dør åbnes kl. 19:30
Sted
3'eren / Salen
Entre
130 kr. / FORSALG
Entre
150 kr. PÅ DAGEN
Entre
70 kr. / Forsalg
Pris for studerende og pensionister
Entre
90 kr. / PÅ DAGEN
Pris for studerende og pensionister
Arr.:
Papaya & Huset
Med støtte fra Kunstrådet & Aalborg Kommune

Phønix med SangKa fra Kina – dansk folkemusik med kinesisk bidrag:

Det danske folkband Phønix har efter længere turnéer i Kina indledt et samarbejde med den unge kinesiske guzhengspiller SangKa, som Phønix nu på ny præsenterer på en turné i Danmark i et hidtil uset sammenspil mellem dansk og kinesisk folkemusik.

Anja Præst: Basklarinet & klarinet; SangKa: Guzheng; Jesper Falch: Percussion; Karen Mose: Vokal/keys; Jesper Vinther: Harmonika


Phønix og Sangka mødte hinanden i Beijing i forbindelse med åbningen af det nye danske Kulturinstitut. Det blev til mange gode timers sammenspil og to meget spændende koncerter, og efterfølgende var alle enige om at fortsætte samarbejdet. Phønix og Sangka har spillet en række koncerter i Danmark, og de besøgte os sidst i 2015. De har også indspillet en CD sammen.
Den kinesiske guzheng er en slags harpe med en række strenge (ofte 21), der er delt i to dele spændt ud over en resonanskasse, og som anslås med fingrene på begge hænder. Den spiller på smuk vis spiller op imod Phønix’ energiske, groovende sound. Det er et kulturmøde mellem to meget forskellige musikalske traditioner, som sammen skaber et helt særligt og unikt nyt lydunivers.
 
SangKa er en ung fremadstormende guzheng-spiller, bosat i Beijing og uddannet på China Conservatory of Music. SangKa er, trods sin unge alder, allerede en anderkendt musiker i Kina, hvor hun sågar bidrog til åbningsmusikken ved OL i Beijing 2008. I Europa har Sangka desuden spillet på Womex festivaler og på turnéer i Tyskland og Belgien.
 
Phønix er et af Danmarks førende folk bands. Deres helt specielle lyd har rødder i den danske og skandinaviske sang- og musiktradition, men de bringer den mod nye horisonter med en nutidig og unik klang med både traditionelle og mere eksperimenterende elementer.
Phønixs intense og energiske sceneoptræden har ført dem rundt i store dele af verden - både på de største folk festivaler og de mest intime klubscener.
Orkesteret har udgivet talrige CD’er og har modtaget 4 Danish Music Award for bl.a. Årets udgivelse (traditionel) og Årets vokalist for CD’en ”Folk”. Albummet ”NU” fra 2014 fik 5 stjerner ud af 5 i det anerkendte engelsk folktidsskrift Froots.
Phønix har bl.a. spillet på: Viljandi Folk Festival (EST), Dranouter Folk Festival (BE), Folkest (IT), Tønder Festival (DK), Brosella (BE), Førde International Folkmusic Festival (NO), Windros Folk Festival (D), Korrö Folkmusik Festival (SE), Chicago World Festival (US).

Dør åbnes kl. 19:30
Sted
3'eren / Salen
Entre
130 kr. / FORSALG
Entre
150 kr. PÅ DAGEN
Entre
70 kr. / Forsalg
Pris for studerende og pensionister
Entre
90 kr. / PÅ DAGEN
Pris for studerende og pensionister
Arr.:
Papaya & Huset
Med støtte fra Kunstrådet & Aalborg Kommune