SØG MENU
ole_bertelsen_foto

Ole Berthelsen - Releaseparty

Madkultur
Sted
HUSETS CAFE, 2'eren

Ole Bertelsen - releasekoncert

Hvalvær - er et lokalt norsk begreb der betegner vejrliget, når fjorden er spejlblank og hvaler kan spottes under overfladen.

Hvalvær - er også temaet på Ole Berthelsens nye album, hvor en del af sangene er oplevet og skrevet på en norsk fyrtårnsø nord for polarcirklen. Andre sange er lokalt funderet i  Ole Berthelsens nordjyske hjemstavn.

 

Hvalvær  indeholder 12 nye sange af Ole Berthelsen, om verdens tilstand, hvor lokale folk, omgærdet af fake news, blændende skønhed, og lurende farer, klarer sig igennem dagen og vejen.  Albummet er produceret af Flemming Ostermann der også synger kor, spiller guitarer, bas og tangentinstrumenter. Med på holdet er også trommeslageren Henrik Askou.

Til Release-koncerten vil Ole Berthelsen - solo med guitar præsentere de ny sange, og fortælle historierne der ligger bag teksterne.

 

Ole Berthelsen udgav i 1979 sit første album Altid vågen om natten, også dengang med Flemming Ostermann som producer. Hvalvær er Ole Berthelsens 21. studiealbum.
3 af de nye numre: Månen over Kabul, Ingenmandsland og Alenemand, er udgivet som singler og kan høres på kendte  streaming-tjenester.

Bliv eventuelt lidt længere efter releasen...  Husets Cafe tilbyder lækker vegetarbuffet kl. 17:30 - 19:30.

Sted
HUSETS CAFE, 2'eren