SØG MENU

Ida Wenøe & Samantha Whates

Musik
Dato
tor 15. maj, 20.00
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
85 kr.
Dagens vegetariske ret
105 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret

Loopy & Esther - nyt mini-album fra Ida Wenøe & Samantha Whates

Med udgangspunkt i et kreativt samarbejde, som gennem flere år er blevet finpudset på scenen og nedfældet på den fælles EP “Turn" fra 2022, har Samantha Whates og Ida Wenøe endnu en gang skabt, skrevet og produceret sammen.

 

Resultatet er mini-albummet Loopy & Esther – en legesyg og inspireret collage af indtryk, magi, kærlighed og venskab, natur og supermåner. Alt sammen præget af en rød tråd af tab, forandring og de mange snoede stier vores liv kan tage. Som mange af de bedste ting i livet blev musikken inspireret af en kanotur i Danmark. Navngivet efter de gule undulater, de begge havde som børn, er Loopy & Esther en samling af sange og vignetter inspireret af cykliske årstider, livets kredsløb og magiske symboler, hvor reallyde fra kanoturen og sange skrevet i fællesskab i Idas hjem i København fletter sig ind i hinanden til en meget fin helhed. Du træder ind i en verden, hvor røgen fra bålet hænger i luften, og vinden suser i træerne.

 

Ida Wenøe har skabt sit eget musikalske ståsted ved at sammenblande udenlandske forbilleder som Nick Drake, Joni Mitchell, Bill Callahan, Bedouine, Leonard Cohen, Vashti Bunyan og Beth Gibbons med sine danske rødder, der spænder fra traditionel folkemusik over Højskolesangbogen og komponister som Carl Nielsen og Sebastian til en tydelig inspiration fra engelsk folk. Siden udgivelsen af debutalbummet "Time of Ghosts" i 2015 har Wenøe spillet hundredvis af koncerter over hele Europa og Nordamerika. Hendes musik har været spillet på bl.a. Danmarks Radio, BBC 6 Music og BBC Radio 4 i England, og KEXP og WXNA i USA. Ida Wenøe arbejder med en fortættet historiefortælling, hvor hun ofte bruger naturen som inspiration. Stemmen har både nerve og styrke, og hun henter inspiration fra 60'ernes og 70'ernes folk-traditioner, men giver alligevel altid musikken sit helt eget touch. Akkompagnementet er kendetegnet ved subtilt men insisterende guitarspil, flankeret af violin, kontrabas og fløjter, og ikke mindst svævende vokalharmonier. Efter det meget roste album "The Things We Don’t Know Yet" fra 2019 udkom Idas seneste album "Undersea" i 2023 til flotte internationale anmeldelser og airplay på BBC og mange mindre radiostationer over hele verden. Udgivelsen er blevet fulgt op af koncerter i Sverige og Danmark, og i efteråret 2024 en længere tour i England og Wales.

 

Samantha Whates: Med skotske rødder og genplantet i Londons muld i sine teenage år er Samantha Whates en kosmopolitisk kelter med lige dele beton og hedelandskab i sin musik. Hendes sange kan tage udspring i alt fra små samtaler over frokostbordet over naturens små mirakler til fortællinger om knuste hjerter, der gradvist heler. Alle afkroge af menneskelige oplevelser inddrages og leveres med Whates´ umiskendelige skotske accent i sange som spejler virkeligheden og dens eksistenser.

Dato
tor 15. maj, 20.00
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
85 kr.
Dagens vegetariske ret
105 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret