SØG MENU
rikkebruhn_foto

BRUNCH + Rikke Bruhn

Koncert
Dato
søn 8. dec, 11.00
Brunch kl. 11-12:45 / Koncert 13:00
Sted
Husets Cafe / 2'eren
ENTRE
100 kr. / Forsalg
ENTRE
120 kr. / På dagen
VegetarBrunch
95 kr.
Vegetarbrunch 11-12:45

Det er ikke hos alle, der ringer en klokke, når man siger Rikke Bruhn. Men på Huset er vi vist ved at være klar over dette helt særlige nordjyske talent, som vi har haft på programmet over en længere årrække. Og er man til god musik, er det bare afsted. Der venter dig en dejlig oplevelse.
 

Rikke Bruhn er en fremragende sangerinde, der har udgivet 2 anmelderroste albums. Det første 'Dreams of Yesterday' består af klassikere fra Country og Blues-genren, mens det seneste 'Tin Box' udelukkende er Rikkes egne sange. 'Tin Box' er bygget op omkring hendes lange kamp med angsten som livsledsager. Et emne hun også fortæller om i foredrag, rundt i hele landet!

Med sig har Rikke sit vidunderlige band. Superguitaristen, og ikke mindst sangeren, Henrik Bruhn. Henrik er bl.a. forsanger i bandet 'Turnip Greens'. Rikkes tro følgesvend, Palle Hjorth, styrer tangenterne. Palle spiller også med bl.a. Poul Krebs, Peter Sommer og tidligere Savage Rose og Povl Dissing. Bag ved trommerne sidder den favnende Peter Dombernowsky og på bas ingen ringere end Henrik Poulsen. Begge spiller i det anerkendte orkester Desoto Causus.

Med andre ord, et yderst kompetent hold, hvor musikalitet og spilleglæde fylder scenen.
 

Koncerten vil bestå af en masse velkendte klassikere, blandet med Rikkes egne smukke sange, måske en ny sang ser dagens lys. Der vil være plads til både grinen, fnisen, alvor og tårer.


www.facebook.com/rikkebruhnmusik

HUSETS CAFE tilbyder lækker Vegetar Brunchbuffet kl. 11:00 - 12:45

Dato
søn 8. dec, 11.00
Brunch kl. 11-12:45 / Koncert 13:00
Sted
Husets Cafe / 2'eren
ENTRE
100 kr. / Forsalg
ENTRE
120 kr. / På dagen
VegetarBrunch
95 kr.
Vegetarbrunch 11-12:45