SØG MENU
foto_miaguldhammer_mortenhoirup
foto_bolasuriana

Bola Suriana + Mia Guldhammer & Morten Høirup

Koncert
Dato
ons 2. okt, 20.30
Dør åbnes kl. 20:00
Sted
3'eren / Salen
ENTRE
65 kr.
Vegetarbuffet
95 kr.
Vegetarbuffet 17.30 - 19.30

Bola Suriana

I 2020 fejrer Bola Suriana 30 års jubilæum og er en institution i deres hjemland. Gruppen kommer fra delstaten Michoacan i Mexico og har taget deres navn til minde om Emiliano Zapata, helten fra den mexicanske revolution.
De spiller traditionel musik fra alle områder i Mexico og deres største mål er at bidrage til at bevare og udbrede kendskabet til den righoldige mexicanske folkemusik.

Den 6- mand store gruppe har været på 23 internationale turnéer, og nu kommer de igen til Europa inkl. Danmark, hvor de har været 10 gange, siden gruppen blev dannet i 1990. Foruden mexicansk folkemusik spiller gruppen også traditionel musik fra andre dele af Latinamerika samt Canto Nuevo (protestsang) og egne kompositioner.  
Bola Suriana behersker et hav af instrumenter inklusive kopier af gamle indianske instrumenter fra præcolumbiansk tid og har udgivet over et dusin CD'er.

 

www.facebook.com/BOLASURIANA


Mia Guldhammer & Morten Høirup

Den danske folkemusiktradition er fuld af fantastiske sange af mange forskellige slags og fra mange forskellige perioder.
Der er sange om flotte og eventyrlystne søfolk, soldater og kongesønner, og om dejlige og forelskede sømandsenker, bondepiger og elverdronninger.
Der er glade sange og lystige skæmteviser, men der er også mere inderlige sange med beretninger om svigt, længsel og evig kærlighed.
Mia Guldhammer og Morten Alfred Høirup byder på en aften med et bredt udvalg af disse sange. Nogle af dem kan du helt sikkert synge med på, og nogle af dem hører du måske for første gang, men vedkommende det er de alle sammen, selvom de kan være flere hundrede år gamle.
Sangene arrangeres for to stemmer og guitar, krydres med 'mundmusik' og instrumentale stykker inspireret af traditionel musik fra Danmark og fra verden omkring os.

Mia Guldhammer (Sang, jødeharpe og perkussion)

Sang og spillede i sine forældres familieorkester da hun var helt lille, og lærte senere på bl.a. Folkemusikcentret Hogager, og på ungdomsstævnet ROD. I dag er Mia Guldhammer kendt og respekteret som en af vore absolut mest markante folkesangere, og hun synger hvert år for tusinder af mennesker på vikinge- og middelaldermarkeder, spillesteder og festivaler i Danmark og udland, sammen med danske Virelai og Mallebrok, og i det bretonsk-nordiske projekt 'Nøkken' med Dour/Le Pottiers Quartet og Sofia Sandén.

Morten Alfred Høirup (Sang, guitar)

Spillede fra ganske ung i sin fars bryllupsorkester og blev senere en del af det københavnske folkemusikmiljø. I flere årtier har Morten Alfred turneret med ny-komponeret og traditionel dansk musik, og har sunget og formidlet sange som 'Det var en lørdag aften', 'Elverskud' og 'Som stjernerne på himlens blå', til koncertpublikum i hele Storbritannien, Europa, USA, Canada, Japan og Australien.

Morten Alfred er nok mest kendt fra violin- og guitarduoen Haugaard & Høirup, folk/world bandet Himmerland og trad-trioen Gangspil.

www.facebook.com/miaguldhammermortenalfredhoirup

 

Husets Cafe tilbyder lækker Vegetarbuffet kl 17.30 - ca 19.30

Dato
ons 2. okt, 20.30
Dør åbnes kl. 20:00
Sted
3'eren / Salen
ENTRE
65 kr.
Vegetarbuffet
95 kr.
Vegetarbuffet 17.30 - 19.30