SØG MENU

Anne Vemming & Dominique Sara

Udstilling
Dato
søn 3. mar, 12.00 til ons 3. apr, 14.00
Fernisering søndag 3.3. kl. 12-14
Sted
Husets Galleri

I marts har vi inviteret 2 meget forskellige spændende og originale kunstnere til at udstille! Og du er velkommen til ferniseringen søndag 3.3. kl. 12!
 

Anne Vemmings kunstneriske arbejde tager afsæt i temaer som facader, skrøbelighed og "kropslighed" - det indre kontra det ydre, og det sarte kontra det grove.

Med de mange næsten gennemsigtige lag, som gemmer sig bag den umiddelbare facade i værkerne, ønsker Anne at skabe metaforer for de sindsstemninger, som ligger i det enkelte menneskes natur.

Værkerne opstår i en proces, hvor Anne arbejder sig frem til det ønskede udtryk ved variation og gentagelse af farver, form, materialer og struktur. De overraskende sammenstød, som opstår undervejs, afprøves indtil den tilsigtede sanselighed og fortælling opnås. I udstillingen viser Anne Vemming såvel billeder som objekter, fremstillet i materialer som gips, tekstiler, ståltråd, lærred, papir, olie og kridt. Anne Vemming er uddannet fra Århus Kunstakademi.

Dominique Sara er et ungt kunstnertalent fra Congo og er studerende på Aalborg Universitet. Som kunstner inspireres hun af mønstrene i vores sociale liv - i den måde vi mennesker interagerer og så af musik. Dominique har et mål, der hedder at male til hun bliver 75 og indtil videre har hun tegnet hele sit liv og malet siden 2011. Hun bruger linier, lys, former og farver i sine billeder. Dominique Sara er drevet af intet mindre end passionen for at skabe og et stort ønske om at udtrykke en vision og vise sine følelser gennem sine malerier.

Velkommen til sanselige oplevelser i galleriet i marts.

Dato
søn 3. mar, 12.00 til ons 3. apr, 14.00
Fernisering søndag 3.3. kl. 12-14
Sted
Husets Galleri