SØG MENU
keramik_larshaand

Keramik

Kom og lav keramik på Huset i Aalborg

Husets Keramikværksted står gratis til din rådighed, og alle er velkommen i værkstedet. Der kræves ikke medlemsskab eller, at du har lavet keramik på Husets værksted før. I keramikværkstedets åbningstider  kan du komme direkte ind fra gaden, men hvis du vil sikre dig, at der er plads, kan du booke en tid ved at kontakte kreativt værksted på: Tlf. 9982 4506.

 

Hvad koster det og hvordan lærer jeg at lave keramik?

Du skal blot betale for de materialer, du bruger og i visse tilfælde et mindre beløb for lån af de maskiner, du benytter - værkstedets faciliteter står gratis til rådighed. Alt er baseret på, at du skal gøre det meste selv. Hvis du ikke har erfaring med at lave keramik, så kan du deltage i en af vores mange workshops og blive klædt godt på - se hvilke workshops vi tilbyder her   

 

I det daglige brug af keramikværkstedet gives der generelt ingen egentlig undervisning og ej heller praktisk hjælp, men Husets medarbejderne og frivillige står altid parate med gode råd til at hjælpe dig godt i gang. 


Det har vi

  • Flere typer stentøjsler, dekofarver, oxyder, stains, transfers, glasurer
  • 4 eldrejeskiver. 
  • Diverse redskaber og gipsforme. 


RAKU-brænde dit keramik i Husets Raku-pavillon

Du glaserer selv men brænder dine ting med hjælp fra en medarbejder. - HUSK udetøj. 

RAKU-tid: kl. 15.30 til 19:30. - se tider og datoer her

Tilmelding: og betaling sker forud på værkstedet 
Pris: 200 kr. pr. tønde inkl. glasur, savsmuld og gas. 
Brændetid ca. 45 min.
 

OBS: Det er kun tilladt at bruge ler på værkstedet, som er købt i Huset - og vi brænder udelukkende objekter, som er lavet af 'Husets ler'.

Book tid

Hvis du vil være sikker på, at der er en arbejdsplads ledig, skal du booke en tid.
Du kan kun booke én tid  ad gangen til hvert værksted.
Booking skal ske i de kreative værksteders analog-kalender her på Huset. Eller ved at kontakt kreativt værksted på: Tlf. 9982 4506 ellers 9982 4500