Pecha Kucha Night - 20 x 20 x dig

Tirsdag d. 12. oktober  og tirsdag d. 23. november 2010 kl. 20.20 i Salen

Kom og oplev når kunstnere, designere, arkitekter og andre kreative eksistenser fra Aalborg præsenterer deres idéer og visioner på 20 X 20 sekunder. Læs mere her>>

ART-T-SHIRTS fra HUSETS GALLERI

Husets Galleri har bedt de udstillende kunstnere i maj og juni 2010 om at lave designs til tryk på t-shirts. Fra august kan du bestille din art t-shirt i Husets Medieværksted eller på annette@huset.dk /96338105 Pris 200,- kr. pr. stk. - de 140,- kr. går til kunstneren :-)

Se hvilke t-shirts du kan købe her...

INDgangsUDstilling

Inge Frederiksen: Bord dæk dig!

Inge Frederiksen, 26 år udstiller i montrerne i Husets indgang. Foruden at være et af ansigterne i Kreativt værksted på Huset, er Inge uddannet kunsthåndværker indenfor glas på Glas & keramikskolen på Bornholm samt uddannet Grafisk designteknolog.
 
Inge fortæller om sit arbejde:
"En stor del af mit arbejde og formgivning bevæger sig i og omkring det danske hjem, hvor form, funktion og udtryk er de bærende elementer i mine produkter.
Min formgivning præges af leg med former og en udforskning i at sammensætte elementer til helhed. Min interesse er at lave produkter med et enkelt og moderne udtryk. Her har jeg fokus på æstetikken, på lige fod med funktionen.
 
I montrerne ses både funktionelle produkter, samt unika emner med reference til funktion."

Salsgang og trappeløb

Birgit Horn udstiller klovne - grafik og tegninger - i salsgangen. I trappeløbene i 2'eren og 3'eren ses aftryk af Birgits projekt med kloakdæksler.

Gallerigang

Aalborg Fotoklub har skiftende udstillinger i gallerigangen. I september kan du fotos af Lars Thorn. Læg vejen forbi gallerigangen!

Udstillinger i Husets Galleri

INGER og PER EKMANN - Billederne taler for sig selv...

Sø. 5.9. - tir. 28.9. 2010
Per Schön Ekmann
er født i 1959 i Hirtshals. Han har tegnet og malet hele sit liv, og fra 1987 til 1990 var han at finde på malersalen på Århus Kunstakademi.

Hans malerier er fabulerende og figurative – ofte med fuglen som motiv. Humoren og de stærke farver er det gennemgående træk.

Inger Hess Ekmann er født 1966 i Århus og uddannet grafiker. Hun har bl.a. lavet turistplakater til Lønstrup og Tversted, plakater til Hjørring Teater, Hjørring Sommerspil, Rosenteatret Århus, diverse bogillustrationer og er desuden fast tegner på satirehæftet “Bjæsken”.

Som maler er hun også meget grafisk i sit udtryk. Hendes malerier er genkendelige, uden at være naturalistiske – og frem for alt – er de humoristiske og farverige.

Velkommen på motionstur for smilet og eftertanken i Husets Galleri i september!

Per Ekmann

FREDE FABEK - Female Constructions - i oktober

Sø. 3.10. - tirs. 2.11. 2010
Det er en kunstnerisk sværvægter, som vi med stolthed præsenterer i Husets Galleri i oktober.
Frede Fabek
er uddannet grafisk formgiver og havde egen tegnestue i årene 1956 – 1958. Blandt mange opgaver gennem årene kan nævnes: Bogillustrationer for forlagene: Gyldendal, Aschehoug, Nyt Nordisk Forlag, Grafisk Forlag, Alrune m.fl. - Tegninger: i dagblade i Danmark, Norge, Sverige og Finland. 

Frede Fabek har udstillet på diverse gallerier og blev allerede repræsenteret med 3 plakater i Modern Publicity i London i 1962 – 63. Frede Fabek har i 2001 designet mobile for Whitney Museum i New York.

Frede Fabek fortæller: "Som maler er jeg autodidact. Mine store forbilleder er malere som franske Matisse og spanske Picasso. I de fleste af mine billeder er det kvindekroppen jeg bruger som objekt, og ligesom Picasso er det formen, der har min interesse. I en tid hvor det er på mode at udtrykke sig på engelsk, kunne man meget rammende kalde mine malerier: ”Female constructions”."

Velkommen i Husets Galleri i oktober.

FERNISERING Sø. 3.10. 2010 kl. 12-14

Christine Paulick Jakobsen - Hoveder!

Sø. 7.11. - tir. 23.11. 2010
Christine Paulick Jakobsen - Hoveder...

"Jeg er en der har malet/tegnet hele sit liv ved siden af det almindelige arbejde. Det har altid været "hoveder", der har interesseret mig. Udtrykket, især i et ubevogtet ojeblik. Ansigtet har et hav af udtryksmuligheder og former. Men jeg maler også lidt "udenom" - hele figurer eller enkle scener. Men altid med mennesket i centrum.

Jeg udstiller næsten hvert år på café Ib René i Reberbansbade - og det er en succes hver gang, dvs. folk kan li' hvad jeg laver. Det er dejligt. Måske skyldes dert min lidt "vilde" streg - og mine motiver, der tit gengiver "stars"... men kun dem, jeg selv kan li'.. f.eks. Bruce Springsteen, Leonard Cohen o.a. Enkelte har jeg også malet på bestilling."

Christine Paulick Jakobsen har også udstillet på den censurerede udstilling på Aalborg Kultur- og Kongrescenter og Vendsyssels Censurerede i 2008, Dronninglund Kunstcenter og Børglum-Udstillingen i 2009 og 2010. Sammen med sin mand har Christine Galleri Jakobsen i Lønstrup.

Gå på menneskelig indsigtsjagt i Husets Galleri i november!

Christine Paulick Jakobsen

FERNISERING Sø. 7.11. 2010 kl. 12-14

HUSETS BRUGERUDSTILLING

Er du bruger af Huset? Så har du mulighed for at blive en del af Husets brugerudstilling med dine værker!

Hvert år i december sprudler Husets Galleri af alle de mange talenter, der har deres daglige gang i Huset.

Indlevering af værker er torsdag d. 25. november kl. 16-18 i Husets Galleri

FERNISERING Sø. 28.11. 2010 kl. 12

Vil du vide mere, så snak med Annette 96338105 annette@huset.dk

Vil du gerne udstille?

...så send en mail med lidt info om dig og dine billeder og eksempler på det du kunne tænke dig at udstille til annette@huset.dk

Vær opmærksom på at at Husets Galleri både fungerer som Galleri og konferencerum i dagtimerne.

Kunstnere står altid selv for ophængning og nedtagning af udstillinger i Huset.

Ønsker du konferencemøblerne flyttet fra Galleriet ved fernisering på din udstilling, beder vi dig om selv at stå for at flytte og sætte dem på plads igen :-)

Du kan se en lokaleplan over Husets Galleri her og læse om hvilke betingelser, du har som udstiller her :-)

Har du spørgsmål kontakt annette@huset.dk

Kunst

Per Ekmann

Inger Ekmann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frede Fabek

 

 

 

Frede Fabek

 

 

 

Christine Paulick Jakobsen

Christine Paulick Jakobsen